11. december 2014 - Hyundai

VEJLE OG AALBORG VÆLGER BRINTBILER FRA HYUNDAI
Brint er et plus for klimaet.

Brint vil være en af fremtidens vigtigste energikilder til biler. Det er de fleste eksperter og bilfabrikanter enige i. Københavns Kommune kører allerede i Hyundai ix35 – verdens første serieproducerede brintbil. Nu kommer Vejle og Aalborg også med på vognen.

Der bliver stillet stadig større krav til bilers bæredygtige formåen – både af privatpersoner og landets kommuner. Det er ikke længere nok, at køre længere på literen. Behovet for at tænke i alternativer til fossile brændstoffer har måske aldrig været større.

I modsætning til andre i branchen har Hyundai udelukkende fokuseret på brint-teknologi. Det foreløbige resultat er den brint-drevne Hyundai ix35, der kom på markedet sidste år, og som er den første serieproducerede brintbil nogensinde.

Den sydkoreanske bilfabrikant er overbevist om, at brint er vejen frem, og ser man på de lanceringer, som konkurrerende mærker kommer med i løbet af 2015, kan man være fristet til at sige, at Hyundai har haft en god pointe fra starten.

Brintbiler er svaret på den grønne omstilling i Vejle

I Vejle Kommune, hvor man arbejder hårdt på at gøre transporten mere bæredygtig, har man netop valgt 3 brintdrevne Hyundai ix35 til daglig drift. Dels fordi de har større rækkevidde end de fleste elbiler.

De kan køre op til 594 km. på en tankfuld brint. Og dels fordi, det kun tager 3-5 minutter at fylde tanken op, ligesom i en normal benzin- eller dieselbil. Boris Schønfeldt, klimakoordinator i Vejle Kommune siger:

”Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling, og derfor indfører vi nu tre brintbiler i den daglige drift, som vi kan inspireres af. På sigt kræver en omstilling til grøn energi for hele transporten i den offentlige sektor dog et langt sejt træk, men lidt har også ret”.

I Aalborg er man drevet af høje bæredygtige ambitioner

I Aalborg Kommune går man ligeså ambitiøst til værks med nye, vedvarende energi- og transportløsninger. Også her er valget faldet på den brint-drevne Hyundai ix35.

Brint planter Hyundai i det naturlige førersæde
Hos Hyundai glæder man sig over udviklingen. I den brintdrevne Hyundai ix35, der allerede har vundet de prestigefyldte priser - FuturAuto og Fleets Technology Award – har man et seriøst alternativ til den konventionelle bil. Sideløbende med det øgede fokus på bæredygtige og fremtidssikrede transportløsninger, bliver der arbejdet målrettet på at udbygge infrastruktur af brintstationer herhjemme fra de nuværende tre til i alt ni.

I dag findes der stationer i Holstebro, Vejle og Sydhavnen i København, og planen er, at der i løbet af 2015 skal etableres brinstationer i Aarhus, Aalborg, Herning, Odense, Esbjerg og det centrale København forklarer pressechef for Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby og forsætter:

”Der er flere aftaler på plads om levering af Hyundai ix35 brintbiler til næste år. Og med de gode erfaringer, vi har fra Københavns Kommune, og den udbygning af brintstationer, der er planlagt, er jeg overbevist om, at vi kun lige har set toppen af isbjerget”.

For yderligere kommentarer og spørgsmål:
Hyundai Bil Import A/S, Pressechef, Annegrethe Skovby:
Mobil: 42 14 11 59
e-mail: a.skovby@hyundai.dk