4. november 2014 - De danske bilimportører

Bilsaget i Oktober
Bilsaget i lille fald

16.370 nye personbiler rullede ud på de danske landeveje i oktober. Det var 501 biler færre oktober 2014 og betød et fald i salget på 3%. Samlet set lå salget i årets første 10 måneder med 158.476 nye biler dog fortsat 4.2% over salget i samme periode sidste år.

Erhvervsbilerne fortsatte de seneste måneders vækst. Varebilssalget steg med hele 32%, mens der blev nyregistreret 7.6% flere nye lastbiler.

”Selvom bilsalget faldt en anelse, er et salg på over 16.000 biler i oktober historisk fortsat på et meget højt niveau. Samtidig fortsætter tendensen med, at danskerne i stigende grad køber lidt større biler”, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Bilimportørerne forventer derfor også, at resten af 2014, vil udvikle sig fornuftigt.

”Vi oplever grundlæggende et meget stabilt marked, hvor særligt den tiltagende normalisering af hvilken størrelse biler, der bliver solgt er med til at give en fornuftig udvikling. Derfor forventer vi også at markedet ender nogenlunde på niveau med sidste års rekordsalg”, siger Gunni Mikkelsen.

Varebiler brager frem
Salget af nye varebiler steg i oktober til 2.672 nye biler. Det er en fremgang på 32% i forhold til oktober 2013.

”Salget af nye varebiler har været den helt positive historie i 2014. Markedet er steget hele året, og i november har vi set en endog meget kraftig stigning. Det viser at investeringslysten er høj blandt særligt de små- og mellemstore virksomheder, og vi forventer, at den positive udvikling fortsætter året ud, om end i et mere begrænset end den meget kraftige stigning i oktober” siger Gunni Mikkelsen. 

Lastbiler i pæn stigning

Indregistreringen af nye lastbiler steg i oktober med 7,6% i forhold til oktober sidste år. Der blev indregistreret 441 nye lastbiler – et stigning fra 410 i oktober 2013. 

"Lastbilsmarkedet er langt om længe ved at rette sig oven på krisen. Historisk er vi fortsat på et relativt lavt niveau, men der er grund til at glæde sig over, at udviklingen nu igennem flere måneder kontinuerligt er gået i den rigtige retning”, slutter Gunni Mikkelsen. 

Vækst i elbilmarkedet

Blandt personbilerne fortsætter elbilerne den tendens, vi har set gennem 2014, med en betydelig stigning fra 353 enheder i de første ti måneder af 2013 til 1.041 for samme periode i år. Elbilernes andel af personbilmarkedet er dog fortsat yderst beskedent, og i oktober udgjorde de således 0,8% af det samlede personbilssalg, mod 0,3% i 2013.