25. september 2014 - MyNewsdesk

Ford Motor Company
Ford teknologi forhindrer udskridning

Den nye Focus’ chassis, affjedring og undervogn er blevet modificeret og strammet op med henblik på at optimere styring og køredynamik
Ford introducerer nu en ny, unik teknologi, som ikke blot kan forudse en umiddelbart forestående udskridning, men griber ind med en kontrolleret nedbremsning af bilen inden udskridningen finder sted.

Enhanced Transitional Stability (ETS)

Den nye teknologi – Enhanced Transitional Stability (ETS) – bliver introduceret i den nye Ford Focus. ETS-systemet overvåger bilens fart, rattets position og hvor hurtigt, der bliver drejet på rattet. Hvis systemet registrerer en umiddelbar risiko for udskridning, bliver bilens elektroniske stabilitets-system aktiveret, hvilket betyder automatisk, kontrolleret og individuel nedbremsning på hvert enkelt hjul.

”Med ETS bliver der vundet vigtige sekunder i en køresituation, som kan udvikle sig kritisk og som sådan er ETS et væsentligt bidrag til både sikkerhed og tryghed”, siger udviklingsingeniør i Ford Europa, Norbert Kessing.
Den nye Focus byder på et væld af andre teknologiske forbedringer. Bilens servostyring er blevet optimeret med henblik på at føreren får en mere direkte ’føling’ med vejen. ”Døde” punkter i styringen er elimineret, rattet er blevet nemmere at dreje under kørsel ved alle hastigheder, ligesom Fords ingeniører har formået at etablere en mere direkte forbindelse mellem vejens overflade og bilens rat.

Den nye Focus’ chassis, affjedring og undervogn er også blevet modificeret og strammet op med henblik på at optimere styring og køredynamik. Endelig sørger nye, tykkere sideruder og en mere kompakt isolering mod motorrummet for en tilnærmelsesvis lydløs kabine.

Den nye Ford Focus lanceres i Danmark i november