2. september 2014 - Renault

Ny Renault Twingo
Åbent Hus: Renault Twingo er tilbage

Årets vigtigste nyhed fra Renault hedder Twingo. Den nyskabende mikrobil introduceres ved Åbent Hus hos landets 53 Renault-forhandlere i weekenden den 6.-7.
Den nye Renault Twingo henter inspiration fra fortiden, og viser med intelligente løsninger Renaults bud på nutidens mikrobil. Bilen introduceres ved Åbent Hus ved landets 53 Renault forhandlere i weekenden den 6.-7. september.

Åbent hus:
I weekenden den 6. - 7. september slår landets Renault forhandlere dørene op for et Åbent Hus og introduktion af den nye Renault Twingo. En bil, man uden at rødme, kan hævde er den vigtigste lancering hos Renault i 2014. Udviklingen af den nye Twingo har taget 4½ år, og i designafdelingen hos Renault er man bogstaveligt talt begyndt med et blankt stykke papir. Ud af det er kommet en unik bil, der for første gang er med fem døre, og dermed endnu mere praktisk, end de to Twingo modeller før den.

Udstyr, design og system:
Som noget helt særligt er motoren placeret bag i bilen og den har baghjulstræk, hvilket gør, at den i den grad står ud fra de andre mikrobiler på markedet. Den enestående placering af motoren gør, at bilen har fået en venderadius som ingen anden. Uden foraksel og uden motor foran, vender den nye Twingo måske ikke på en 5 øre, men derimod på 8.6 meter – det er langt mindre end samtlige konkurrenter.

Selv om den nye Twingo er blot 3.59 meter lang, er der blevet plads til 33 centimeter mere plads i kabinen end forgængeren, og man kan smide en 2.30 meter lang genstand ind i bilen – og den kan være der.
Bagagerummet sluger 219 liter, hvilket er blandt de største i klassen. Samtidig er lastfladen plan, bred og nem at læsse ind i.

Twingo fås i Danmark i to udstyrsvarianter. Authentique og Expression, mens der på motorsiden satses på en - nemlig 1.0 motoren. Det er en 3 cylindret motor med Stop /Start og en brændstoføkonomi på 23,8 km /l.
Expression modellen, der er spækket med udstyr, er den Renault forventer, skal stå for 95 procent af salget.

Udefra kendes Expression på de sorte sidebeskyttelseslister, de indfarvede spejlkapper og dørhåndtag og tonede ruder. Indenfor er der for alvor skruet op for festen.
Indtrækket er nu anderledes lækkert, stoffet på stolesæderne har struktur, og der er frit valg mellem tre farver for indtræk, armlæn og det såkaldte Flexicase system. Aircondition, elruder, 50/50 bagsæde, og det intelligente R&GO system er standard.

Systemet, der downloades til førerens Smartphone som en gratis app, indeholder telefon, navigation, multimediesystem og informationer om køretøjet. Antallet af telefoner, der kan tilsluttes er ubegrænset. Det betyder for eksempel, at er man tre i husstanden, der deler bilen, så kan hver enkelt have sin egen telefon og dermed sit eget system med i bilen. R&GO indeholder multimediesystem med streaming af musik, handsfree telefoni, CoPilot navigation med

Pris:
Prisen for Twingo begynder ved 89.900 kroner, mens Expression-versionen koster 102.400 kroner. Finansierer man gennem Renault Finans (rente på 2,99 %) indtil 31/12 er prisen på basisversionen 84.900 kroner, mens Twingo Expression koster 97.400 kroner.

Også frem til den 31/12 2014, sælger vi den såkaldte Smartpakke for 2900 kroner – en besparelse på 70 procent i forhold til listeprisen. En rabat, der ikke er afhængig af finansiering. I Smartpakken er samlet lækkerier som læderrat, sædevarme, parkeringssensor, el spejle, højdejusterbart førersæde, opbevaringsrum i bagdørene, flytbart opbevaringsrum med farvet låg og ISO fix beslag på passagerforsæde.

Med finansiering lander Twingo Expression i fuldt udstyret version med Smartpakke på 100.300 kroner. En pris, vi mener, kan sende Renault Twingo op blandt de bedst sælgende mikrobiler i Danmark.