5. februar 2014 - Toyota

De mest trafiksikre biler
Toyota topper liste med mest trafiksikre biler.

Toyota Yaris, Toyota Prius og Toyota Verso bliver alle vurderet til at være det ubetinget bedste køb i deres respektive klasser blandt biler med benzin-, diesel- eller hybridmotor.

Toyota
 
Med tre modeller helt i top skiller Toyota sig i særlig grad ud på listen over de mest trafiksikre og miljørigtige biler i 2014. Det viser den store årlige undersøgelse fra det svenske forsikringsselskab Folksam.
 
Verdens største bilproducent Toyota er den helt store vinder på listen over de mest trafiksikre og miljørigtige biler i 2014. Det svenske forsikringsselskab Folksam har for syttende år i træk undersøgt bilmarkedet og fundet frem til de modeller, der både lever op til de strengeste trafiksikkerhedskrav og samtidig er mest miljørigtige.
 
Her udmærker Toyota sig især med tre modeller i form af Toyota Yaris, Toyota Prius og Toyota Verso, der alle bliver vurderet til at være det ubetinget bedste køb i deres respektive klasser blandt biler med benzin-, diesel- eller hybridmotor.
Forsikringsselskabet Folksam laver den store svenske undersøgelse hvert år for at kunne informere om, hvilke biler der er bedst at vælge, hvis man både vil spare liv i trafikken og samtidig værne om miljøet.
 
Undersøgelsen er delt op i syv forskellige bilklasser, og i alt 161 biler opfylder Folksams opstillede trafiksikkerheds- og miljøkrav. Men enkelte biler skiller sig altså ud som de absolut bedste.

Annoncér gratis din bil på bilpriser.dk
 
Yaris, Prius og Verso er bedste køb
En af disse er den populære Toyota Yaris med hybridmotor, der i kategorien ”mindre småbiler” distancerer alle andre med sine 5 Euro NCAP stjerner og en beskeden CO2-udledning på 79 gram pr. km.
 
I kategorien for de mellemstore biler udmærker opladningshybridbilen Toyota Prius Plug-in sig som den mest miljørigtige bil, der samtidig også lever op til trafiksikkerhedskravene, mens den store familiebil Toyota Verso med plads til syv personer bliver kåret som det bedste køb i kategorien for kompakte MPV-biler.
 
Den årlige undersøgelse fra Folksam siger altså noget om, hvor meget brændstof bilerne bruger, og hvordan de klarer sig i crashtest. Men den siger ikke noget om, hvor driftsikre og fejlfrie bilerne er.
 
Her kan Toyota dog også glæde sig over en anden og endnu større undersøgelse fra tyske TÜV, hvor den japanske bilgigant dominerer den omfattende liste over biler med færrest fejl.

 
Kategori Model CO2 g/km
Mindre småbiler Toyota Yaris Hybrid 79
Større småbiler Lexus CT 200h 82
Mellemstore biler Toyota Prius Plug-in 49
Store biler Volvo S60/V60 D4/D4e 99
Mindre MPV-biler Toyota Verso 1,6 D-4D
Opel Zafira 2.0 CDTI ecoFLEX
119
119
Større MPV-biler Renault Grand Scenic Eco2FAP 105
SUV Mitsubishi Outlander PHEV 49