13. januar 2014 - Applus Bilsyn

Vintertjek af bilen
Bilejerne vælger fortsat vinterdæk trods mild vinter.

Ca. 90 procent af danskerne forventer at køre med vinterdæk i løbet af vinteren.

Applus Bilsyn

UNDERSØGELSE: 84 procent af danske bilejere vurderer, at de kører mere sikkert med vinterdæk, viser nye tal fra Applus Bilsyn. Samtidig stor interesse for at vintertjekke bilen.

Selvom det milde vejr ikke har kastet meget sne af sig henover vinteren, er danskerne stadig tilhængere af vinterdæk. 

Hele 84 procent svarer i en undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt godt 3.000 bilejere, at vinterdæk i høj eller meget høj grad ”forbedrer bilens styre- og bremseegenskaber om vinteren”. 

“Herudover viser undersøgelsen, at ca. 90 procent forventer at køre med vinterdæk i løbet af vinteren. Omkring 86 procent skifter til vinterdæk inden december. Vi synes, det er flot, at så mange tager risikoen for udskridning alvorligt. Helt i tråd med Sikker Trafik anbefaler vi også vinterdæk på bilen om vinteren. Undersøgelser viser tydeligt, at biler med vinterdæk bremser bedre på sne og is, men langsommere i vådt vejr,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk

Vintertjek populært
Vinterdæk er ikke det eneste, der rimer på december. I disse dage stiger også antallet af bilister, som får et vintertjek af bilen og dermed undersøger, om bilen er klar til at køre i et noget mere fjendtligt miljø. Ud over sne og is stiger mængden af vand, fugt og is. Kombineret med vejsalt vil det øge frekvensen af rustangreb på bilerne, forklarer Applus Bilsyn.

“Rust opstår ikke kun ved sne og is. Den væsentligste årsag til at en bil korroderer, er vand og salt. Og det kommer der masser af i den kommende tid. Med et vintertjek går vi hele bilen igennem, sikrer os at den er klar til lavere temperaturer, men også at den kan modstå rust,” siger Per V. Rasmussen.

Her opstår rust
Ifølge Applus Bilsyn kan rust på bilen opstår overalt på bilen, mest udsat er imidlertid undervognen, der vedvarende udsættes for vand, salt og stenslag. Andre udsatte områder er bl.a. bremserør, styretøj, bagbro, forbro eller ophæng til hjul skade bilens sikkerhed, oplyser Teknologisk Institut. 

Besøg Forsikringsoversigten her!

Faktaboks: Rustattest med store rabatter 
Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 399 kr., dog er der 200 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres med et bilsyn. Ønsker du rustbeskyttelse giver Applus Bilsyn dig en rabat på 600 kr. på rustbeskyttelse hos Dinitrol.