11. december 2013 - Volkswagen

Golf med klasse
Volkswagen udleverer Golf VII nr. 500.000 i december.

Volkswagen er klar til at udlevere nr. 500.000 af Golf VII blot et år efter markedsintroduktionen.

Volkswagen
 
Golfs succeshistorie fortsætter også med den syvende generation af Golf – der til stadighed inspirerer både kunder og motorpresse. Således har Golf i syvende generation modtaget en lang række ærefulde priser gennem de seneste 12 måneder. Golf-familien vil også i 2014 blive udvidet med flere varianter af den populære bestseller. 
 
Prismodtageren Golf
Først blev Golf udnævnt til “Car of The Year” af den europæiske motorpresse og senere udnævnt til “World Car of The Year” af de amerikanske motorjournalister. I sidste uge blev Golf, som den første importerede bil nogensinde udnævnt til ”Car of The Year 2013/2014 Japan”, den japanske pris har eksisteret i 34 år – og er indtil nu altid tilfaldet et hjemligt mærke, hvilket gør anerkendelsen af Golf endnu mere opsigtsvækkende. Andre nævneværdige priser der er tilfaldet Golf i løbet af det det seneste år er “Golden Steering Wheel 2013”, “Auto Trophy”, “Auto der Vernunft” og “Best cars of 2013”. Volkswagens koncernchef Prof. Dr. Martin Winterkorn,: “Golf vil forblive koncernens vigtigste model og er en kraftfuld motor for hele Volkswagen-brandet”.
 
Søg brugt VW Golf stationcar her!
 
Golf nr. 500.000 fra syvende generation vil da også blive udleveret om få dage, et år efter markedsintroduktionen af Golf VII og vidner om modellens kontinuerlige popularitet. Senest er den nye Golf Variant trådt ind I Golf-familien, der I forvejen rummer et bredt udvalg spændende fra den snusfornuftige Golf BlueMotion, der kører op til 31,3 km/l til den potente Golf GTI, der spurter fra 0-100 km/t på 6,4 sek. Men udvidelsen af Golf-familien fortsætter langt ind i 2014, hvor Volkswagen står på spring med vigtige nyheder som Golf Sportsvan, der blev vist første gang på efterårets biludstilling i Frankfurt. Ligeledes vil Volkswagen tilføje innovative versioner af Golf til produktpaletten: den 100% elektriske e-Golf introduceres til sommer og også en Golf som plug-in-hybrid er i støbeskeen. Herhjemme er Golf også en succes, hvor bilen med 4.250 antal solgte eksemplarer i år ligger nr. 1. i sin klasse – den såkaldte golfklasse.

Stolthed over fortsat succes
 “Vi er stolte over Golfs fortsatte succes – global set  – men i særdeleshed også på det danske marked. Det skyldes selvfølgelig et solidt produkt, et troværdigt brand og ikke mindst nogle engagerede forhandlere. Men Golfs succes skyldes også, at en lang række af vores kunder, vælger kvalitet for pengene og høj gensalgsværdi og ikke blindt vælger klassens billigste produkt”, udtaler Volkswagens danske direktør Ulrik Schönemann.  

Golf har gennem flere år været den bedst sælgende bil I Europa. Den første generation af Golf blev introduceret i 1974 og var efterfølgeren til den legendariske Boble – og har efter snart 40 år på markedet, været i stand til at træde i Boblens populære fodspor: I juni rullede Golf nr. 30.000.000 fra fabriksbåndet i Wolfsburg: det er golfklasse med Weltklasse.

Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk