15. november 2013 - Volkswagen

VW indkalder biler
Volkswagen indkalder Tiguan og Amarok til tjek.

Volkswagen indkalder alle danske Tiguan-ejere, der er omfattet af sikringsskiftet direkte via brev i løbet af de kommende uger.

Volkswagen
 
Som del af Volkswagens løbende kvalitetskontrol har man fastslået, at en sikring i Tiguan kan være defekt, hvilket kan medføre, at et af bilens lys-kredsløb svigter. Derved kan enkelte af bilens lysfunktioner slå fra. Sker dette vil det blive vist i bilens instrumentpanel med det samme, således at man på ingen måde kører uden lys på bilen. 
 
Sikringsfejlen omfatter udelukkende modellen Tiguan og det drejer sig om biler bygget mellem starten af 2008 og frem til midt 2011. På verdensplan vurderer Volkswagen, at det drejer sig om op mod 800.000 biler, i Danmark er antallet dog begrænset til 2194 Tiguan. 
 
Sikringsskiftet er en ukompliceret manøvre, der tager et par minutter og bilerne vil få en ny sikring med en hårdere overfladebelægning end den tidligere.
Volkswagen indkalder alle danske Tiguan-ejere, der er omfattet af sikringsskiftet direkte via brev i løbet af de kommende uger. 

Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk
 
Volkswagen Amarok tilbagekaldes
Udover Tiguan tilbagekalder Volkswagen Erhvervsbiler Amarok til sikkerhedstjek
 
Som del af Volkswagens kontinuerlige kvalitetskontrol har man identificeret et lille antal Amarok med en defekt på en brændstofslange. Som sikkerhedsforanstaltning har Volkswagen Erhvervsbiler derfor besluttet at indkalde samtlige Amarok, der kan være omfattet af dette. Det drejer sig om Amarok med 2.0 TDI-motorer, der muligvis kan have en defekt brændstofslange i motorrummet. For at undgå at brændstofslangen beskadiges indsættes der slidbeskyttelse det pågældende sted.

Indkaldelsen omfatter på verdensplan 239.000 Amarok, alle producerede frem til juni 2013. I Danmark vil 315 Amarok-ejere modtage et brev direkte fra Skat, hvori de vil blive bedt om at få sikkerhedstjekket deres Amarok. Brevene sendes fra d. 20.november og operationen er naturligvis uden omkostninger for de pågældende kunder.