30. oktober 2013 - Autobutler

Undgå batteriet går koldt
Se hvordan du undgår batteriet går koldt om vinteren.

Undgå at bilen skal have førstehjælp til vinter.

autobutler.dk
 
Når vinteren nærmer sig, sættes der altid fokus på rustbeskyttelse og skift til vinterdæk, men vidste du, at en af de helt store ’bildræbere’ om vinteren er dit gamle batteri?
 
Når frosten rammer landet, falder batteriets kapacitet markant – helt op til 50 % ved hård frost. Har du et batteri der er 3-5 år gammelt, er der en reel risiko for, at du havner i vejhjælpens udrykningsstatistik, når det for alvor bliver koldt.
 
Selv hvis din bil er i stand til at starte på en frostmorgen, så er det ikke sikkert at batteriet lader nok under kørslen til, at du også kan starte igen, næste gang du skal ud at køre. Vinterkørsel dræner nemlig oftest batteriet for mere strøm. Varmeblæser, sædevarmer, rudevarmer og viskerblade kører nemlig alle lystigt, når termometeret står på minus. 

Besøg forsikringsoversigten her!
 
”Risikoen for døde batterier øges, hvis bilen har stået stille i kulden i flere dage, eller hvis man kun kører korte ture. Man kan altså selv gøre noget for at holde liv i batteriet, men selv de bedste intentioner forhindrer ikke, at bilen ikke vil starte, hvis batteriet er for slidt. Man bør derfor overveje, om det er tid til at skifte batteriet helt ud, hvis det har flere år på bagen”, siger adm. direktør for værkstedsportalen autobutler.dk, Christian Legêne.
 
Bortskaffelse af batteri
Værksteder der skifter dit bilbatteri, sørger selv for at bortskaffe det. Har du selv udskiftet dit batteri, kan du gratis aflevere det på for eksempel genbrugsstationen eller hos værksteder, der tilbagetager bilbatterier.
 
Bilbatterier indeholder meget bly, der forurener miljøet. Det er derfor vigtigt, at du bortskaffer dine udtjente batterier korrekt. På denne måde er du med til at sikre, at batterierne genanvendes i overensstemmelse med lovgivningen og ikke unødigt belaster miljøet.

Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk