20. august 2013 - Motor-magasinet

Opel Cascada med 200 hk
Den nye udgave af Opels cabriolet Cascada har 200 hk

Når biludstillingen i Frankfurt åbner i september bliver det med en mere potent version af Opels cabriolet Cascada.
Motor-magasinet

 
Opels cabriolet Cascada
Tyske Opel har sørget for, at førerne af deres cabriolet, Cascada, kan få endnu flere kræfter under motorhjelmen. Den nye udgave af Cascadaen har nemlig en motor med 200 hestekræfter.
 
Den højere ydelse er opnået ved en videreudvikling af den nye 1,6 SIDI turbobenzinmotor, der fik premiere sammen med Opel Cascada i foråret. Ud over at hæve ydelsen med 30 hk i forhold til den nuværende version af motoren med 170 hk er drejningsmomentet forbedret fra 280 Nm til 300 Nm.
 
Udlev drømmen og søg brugt cabriolet her!
 
For at opnå den højere ydelse har Opel optimeret 1,6-motoren ved at give den en ny type stempler. Derudover er der ved gennemgang af indsugning og udstødning fundet yderligere punkter, der kunne optimeres. I alt har det givet en effektgevinst på 30 hk.
1,6 SIDI-motoren har efter de nye optimeringer et forbrug efter EU-normen på 14,9 km/l med 200 hk. Udvendigt afslører de to udstødningsrør, at der er tale om en 200 hk version af Opel Cascada.

Annoncér gratis din bil på bilpriser.dk