16. juli 2013 - Audi

Audi viser vejen
Audi Matrix LED lygter mindsker risikoen for ulykker.

Med en farvetemperatur på ca. 5.500 Kelvin svarer LED-lyset til dagslys, og dermed bliver øjnene ikke så trætte.
Audi

Audi Matrix LED lygter
Audis pay-off ”Vorsprung durch Technik” kommer virkelig til udtryk i de nye Audi Matrix LED lygter. Den nye lysteknologi med individuelt kontrollerede LED dioder kommer på markedet i slutningen af året, og dermed skrives et nyt kapitel inden for avanceret lysteknologi i biler.
 
De nye Audi Matrix LED lygter giver bedre lys, højere sikkerhed, større effektivitet og attraktivt design. Med en farvetemperatur på ca. 5.500 Kelvin svarer LED-lyset til dagslys, og dermed bliver øjnene ikke så trætte. Samtidig bruger LED-lygterne fem procent færre watt end xenon plus lygter, og endelig reagerer de hurtigere.

Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk

Risikoen for ulykker minimeres
Forlygterne består af 25 dioder opdelt i sektioner af fem dioder, som kan fungere individuelt. Et ultraviolet kamera registrerer modkørende trafik, så de dioder, der ville lyse på den modkørende, automatisk justeres ned eller slukkes helt, mens de øvrige områder oplyses af et klart og homogent lys. I samarbejde med Audi Natsynsassistenten registreres fodgængere, således at både de og føreren advares af lyset, så risikoen for ulykker minimeres.

På baggrund af data fra MMI navigation plus giver den nye lysteknologi også aktivt kurvelys, hvor lyskeglerne rammer de relevante områder i kurven, og hvor lyset spredes, når bilen kommer til et vejkryds. Endelig tilbydes dynamisk bliklys, hvor dioderne blinker startende indefra og i den retning, der drejes. Og som en ekstra sikkerhed kan vælges adaptive brake light, som i forbindelse med kraftig opbremsning blinker hurtigt og kraftigt sammen med advarselsblinket, så bagvedkørende advares i tide.

Gå til billånsoversigten her!

Anvendt under Le Mans
LED-lygterne har også været flittigt brugt under Le Mans, hvor vinderbilen Audi R18 e-tron med sine 200 watt/1.000 lux lygter var i stand til at oplyse vejen en hel kilometer frem.
Audi fortsætter således den udvikling inden for avanceret lysteknologi, som bl.a. har budt på innovationer som LED-kørelys i Audi A8 tilbage i 2004 og samspil mellem lygter og navigationsdata i Audi A8 i 2010. LED-forlygter tilbydes i dag til de fleste Audi modeller, fra Audi A3 og opefter.