8. juli 2013 - Dacia

Den nye Dacia Logan MVC
Dacia Logan er en stationcar med masser af plads.

Dacia Logan MCV er den næste Dacia som danskerne stifter bekendtskab med. Det er en rummelig stationcar, der sluger hele 573 liter bagage. Det er mere end Renault Megane Sport Tourer.
Dacia

Stationcar med masser af plads

Den 2. juli gik salget af Dacia Logan MVC i gang i Frankrig. Herhjemme må vi vente lidt længere. Men den nye Dacia er værd at vente på.

Efter afsløringen af  Dacia Logan MVC på Geneve Motorshow i marts, begynder bilerne nu at rulle ud i forretningerne i den virkelige verden. I første omgang i Frankrig, men senere også i Danmark hos landets 33 Dacia forhandlere.

Dacia Logan MCV er en rummelig stationcar, der har tre års fabriksgaranti. Den afløser forgængeren, der blev lanceret tilbage i 2006. Denne kunne fås med både fem og syv sæder, men det er slut nu.

Annoncér gratis din bil på bilpriser.dk

Lodgy solgt i 300 eksemplarer
Den nye Dacia Logan MCV fås udelukkende som fem sæders version. De, der har brug for syv sæder, har et glimrende og billigt alternativ i Dacia Lodgy, som blev introduceret i Danmark i april, og som indtil nu er solgt i næsten 300 eksemplarer.

Dacia Logan MVC er 4.49 meter lang og sluger hele 573 liter bagage. I direkte sammenligning med eksempelvis Renault Megane Sport Tourer, der er otte centimeter længere og sluger 524 liter, er Dacia Logan MCV altså kortere. Men på grund af dets mere firkantede design, mere rummelig.

Standard i den nye Dacia Logan MCV er blandt andet splitbagsæder og indfarvede for-  og bagkofangere. I Ambience- versionen, som Dacia forventer bliver bestselleren herhjemme, får man desuden sort tagræling, centrallås og plug and play systemet. ( radio,cd MP3 afspiller og Bluetooth telefoni)

Besøg billånsoversigten her!

Gennemprøvet af Renault
Motorudvalget er gennemprøvet teknologi fra Renault. På benzinsiden er den mindste den 1.2 liters 75 hk benzinmotor som både sidder i Twingo og i Clio. Ønsker man en mere moderne motor kan man få den 90 hk 0.9 liters turbobenzinmotor, der i den store stationcar klarer hele 20 km/l ved blandet kørsel. Denne findes blandt andet også i den nye Renault Clio.

På dieselsiden er det også det nyeste teknologi fra Renault Clio man finder – nemlig en 75 og en 90 hk dieselmotor. Her er brændstoføkonomien helt i top. Ved blandet forbrug kører de over 26 km/l.

Priserne på Dacia Logan MCV er endnu ikke klar, ligesom lanceringstidspunktet i Danmark ikke er endelig fastlagt.