4. april 2013 - DR1/Kontant

Gode råd om priser og salg
Hvordan vurderer man prisen på en brugt bil?

DR1's forbrugermagasin Kontant havde i tirsdags fokus på en række vurderingstjenester, som skjult opkræver betaling for en bilvurdering.

DR1/Kontant

Gode råd til bilvurderingen
Prisen på en brugt bil afhænger ligesom alt muligt andet af udbud og efterspørgsel. Den sikreste måde at finde ud af, hvad ens brugte bil er værd, er ved at se på udbuddet i det aktuelle marked. Du kan finde bilpriser på siderne bilpriser.dk, bilbasen.dk og autouncle.dk.

Se Kontant udsendelsen her!

Det er vigtigt, at du udvælger, der minder så meget som muligt om din egen. Årgang, km, motortype (brændstof, motorstørrelse og ydelse) og karosseriform hører til blandt de ting, der betyder mest for bilens pris og derfor er vigtigt, at de lignende biler matcher på disse punkter. Man skal være opmærksom på, at biler der tilsyneladende er ens kan variere meget i udbudspris. Man  bør sammenligne med de biler, der prismæssigt ligger midt i markedet.

Endelig skal man huske, at udbudspriser ikke er det samme som salgspriser. Der kan handles og gives rabatter på brugtbilmarkedet og det er ikke unormalt at der gives ca. 5 procent i rabat - så det kan du trække fra prisen "midt i markedet".

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

Få en vurdering
Du kan også få din bil vurderet på flere sider. Siderne bilpriser.dk og bilbasen.dk/bilvurdering gør det gratis. En vurdering på autouncle.dk koster 49 kroner.
Såfremt du kommer til at bestille en bilvurdering på en af disse sider:

bil-pris.com
bil-vurdering.com
danskebilpriser.com
dinbilpris.com
auto-pris.com

koster det 399 kroner. Informationen om betingelserne på disse sider er så utydelige, at du ifølge Forbrugerombudsmanden ikke forpligtet til at betale regningen, hvis du ikke var klar over, at det kostede penge. Siderne overholder nemlig ikke kravene om, at man skal vide, hvornår man indgår en aftale om køb. Endvidere overtræder de reglerne om fortrydelsesret.

Læs nyheden "Pas på disse vurderinger"

Ombudsmanden anbefaler, at du skriver til hjemmesidernes mailadresse og gør opmærksom på, at du ikke ønsker at foretage et køb. Såfremt firmaerne truer dig med inkasso og en retssag, opfordrer ombudsmanden til, at du kontakter ham.

Sæt din bil til salg
Præsentér din bil på bedst mulig facon, men vær ærlig. Som sælger af en brugt bil har du pligt til at oplyse køber, om alle de fejl og mangler du kender til. Ønsker du at sælge den på nettet, bliver salget ofte nemmere med gode billeder af bilen.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk

Den sikre handel
Få alt på skrift i slutseddel
- I slutsedlen skal man som sælger give de oplysninger om bilen, man kender til. Det gælder fx skader, serviceeftersyn og større reparationer.

Ved at angive dem på slutsedlen, sikrer du dig mod at køber senere påstår, at de ikke er blevet oplyst ved indgåelsen af handlen. Du skal også oplyse om evt. restgæld i bilen.

Husk du kan selv tjekke dette ved at kontakte "Den Digitale Bilbog" ved Tinglysningsretten. Benyt fx. slutsedlen fra FDM

Omregistrering af bil og ejerskifte
- Hvis du er sælger af bilen, er det sikrest for dig, at du og køber tager sammen til det sted, hvor bilen skal omregistreres.

Betalingen
- Før køber kører med bilen, bør du som sælger sikre dig købesummen - enten i form af kontanter eller en banknoteret check, så du er sikker på, at der er dækning for beløbet.