14. februar 2013 - Motor-magasinet

Citroën i ny epoke
Klar med konceptbilen Citroën Technospace i Geneve.

Konceptbilen Citroën Technospace vises på biludstillingen i Geneve den 7.-17. marts.
Motor-magasinet

Tre millioner solgte MPV'er
Citroën Xsara Picasso, C4 Picasso, Grand C4 Picasso og C3 Picasso har placeret Citroën som en af de førende producenter af kompakte og mellemstore MPV. Siden 1999 har Citroën solgt i alt cirka tre millioner biler med denne signatur.

Søg Citroën C4 Picasso her!

Nu kan Citroën løfte sløret for et nyt afsnit i denne udvikling med de første billeder af konceptbilen Citroën Technospace. Den er en forløber for en kommende MPV i mellemstørrelsen, som introduceres på de første markeder i andet halvår af 2013.

Citroëns Créative Technologie
Den kommende MPV markerer en ny epoke for Citroën og rummer mange eksempler på Citroëns Créative Technologie:

Rekordlav udledning af CO2 med blot 98 g/km, takket være konstruktionen med den nye platform EMP2 (Efficient Modular Platform 2), som gør det muligt at optimere både konstruktion og vægt.

Spændende former for komfortudstyr, blandt andet en 100 procents touch-screen med en 12" tommer skærm.

Overraskende proportioner som kombinerer kompakte udvendige mål (længde: 4,43 m / bredde: 1,83 m / højde: 1,61 m), med stor rummelighed og et stort bagagerum (537 liter VDA).

Udtryksfuldt design med teknologiske lygter med 3-D baglygter, der er inspireret af Citroëns seneste konceptbiler.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk