11. januar 2013 - Bentley

Stor fremgang for Bentley
Bentley oplevede en vækst på 22 procent i 2012.

Med en vækst på 22 procent i 2012, bevarer Bentley sin førerposition på markedet for luksusbiler i den absolutte topklasse.
Bentley

Fremgang for Bentley på 22%
Bentley Motors kan i dag offentliggøre en vækst i salget i året der gik på 22 procent. Samlet blev der 8.510 nye Bentley-ejere i 2012, mod 7.033 året før. Således bevarer Bentley sin førerposition på markedet for luksusbiler i den absolutte topklasse.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

”2012 har været et fornemt år for Bentley og med et resultat, der kun har været muligt på grund af vor strategi om fortsat at investere i nye modeller. Vi forventer, at 2013 fortsat vil være udfordrende men med flere betydningsfulde nyheder på vej, tror vi på, at vi har potentialet til at fortsætte fremgangen” udtaler Bentleys Chief Executive Wolfgang Schreiber.

Nordamerika er stadig Bentleys største marked og her blev der leveret 2.457 nye biler i 2012. I Kina blev der 2.253 nye Bentley-ejere, hvilket er det højeste antal nogensinde. I Europa kan Bentley notere en vækst på 12 procent, mens Rusland gik frem med 37 procent og Japan med 73 procent.

Stor succes for Bentleys nye V8
Forbruget bliver stadig vigtigere, både for Bentleys nye og eksisterende modeller. Den nye Continental GT V8, der blev præsenteret i starten af 2012, har været en stor succes og står for en femtedel af Bentleys samlede salg.

Bentleys nye 4-liters V8 er en af verdens mest avancerede og effektive motorer. Fra starten var målsætningen et betydeligt lavere forbrug, uden at miste de overlegne præstationer, der er en selvfølge i en Bentley.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Det lykkedes Bentleys ingeniører at reducere forbruget med 40 procent, mens CO2-udledningen nu blot er 246 g/km. Med en ydelse på 500 hk og 600 Nm er der ikke gået på kompromis med præstationerne, snarere tværtimod. Med det lavere brændstofforbrug er rækkevidden mellem hvert tankstop nu imponerende 850 kilometer.

Bentley W12 Continental GT og GT Convertible er fortsat utrolig populære, og står for over en tredjedel af Bentleys samlede salg, mens topmodellen Mulsanne gik frem med 10 procent i 2012.