20. december 2001 - Bentley

Royal Bentley
Bentley fremstiller unika-model til den engelske dronning

Den eneste ene. Når et af verdens allermest luksuriøse bilmærker, gør sig umage.
Af Jeppe Lykke Hansen
At fremstille en helt ny bil fra bunden er afsindigt dyrt, men til den engelske dronning er intet for godt, syntes holdningen at være i den engelske bilbranche-organisation, der har besluttet, at hun skal have noget særligt til sit 50 års jubilæum næste år.

Bentley udvikler og leverer simpelthen en bilmodel i jubilæumsgave. Ikke en bare en bil, men en helt unik bil bygget fra bunden, og som aldrig sættes i serieproduktion.

Modelbil i fuld størrelse
De første billeder af det kommende kongelige køretøj er netop blevet frigivet, men det er dog lidt snyd.

Billederne er af en model bygget i ler i fuld størrelse, da den unikke Bentley først offentliggøres til jubilæet.

Motor nok
Som det før er set med Bentley, holder de detaljer som motorstørrelse og lignende for sig selv. Der er simpelthen bare motor nok.

Der er heller ingen grund til at diskutere komfortudstyr og den slags. Den er komfortabel, færdig, er holdningen hos det hæderkronede engelske bilfirma.

Klassisk design med royalt tilsnit
Designet er ud fra billederne at dømme smukt klassisk og ikke mindst langtidsholdbart.

Med en bil, der formentlig kommer til at køre mindst 25 år for det engelske kongehus, bliver nutidige modeluner hurtigt forældede.

Dørene til kabinen er omvendt hængslede, og toppen af dørene går et stykke ind kabinen.

De åbner for øvrigt også helt ud i en vinkel på 90 grader, hvilket muliggør en meget elegant royal vinke til publikum og sætte sig ind i bilen-manøvre.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER