4. september 2012 - Motor-magasinet

Aarhus satser på el-biler
Alle biler i Aarhus Kommune skal kører på el i 2016.

"Jeg har en forventning om, at alle Aarhus Kommunes biler kører på el i 2016," siger sundhedsrådmand Thomas Medom (SF).
Motor-magasinet

Aarhus satser på elbilerne
"Jeg har en forventning om, at alle Aarhus Kommunes biler kører på el i 2016. Det være sig fra hjemmeplejens røde biler, der lydløst glider frem i trafikken, til lastbilerne i teknik og miljø," siger sundhedsrådmand Thomas Medom (SF).

I Danmark er der kun solgt 280 elbiler i år. Regeringen har derfor besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen. Det er SF-rådmanden i Aarhus glad for.

"Det er en miljømæssig katastrofe for Danmark, at vi ikke er længere med el-biler. Det gør ikke katastrofen mindre, at transportsektoren står for 21 procent af den samlede CO2-udledning. Derfor har jeg besluttet, at Aarhus kommunes hjemmeplejebiler skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber," siger Thomas Medom.

Vurdér og annoncér din brugte bil på Bilpriser.dk - Det er gratis

Først hjemmeplejen
Den aarhusianske hjemmepleje kører hvert år 2,4 millioner kilometer i bil. Det svarer til at køre rundt om jorden 60 gange. Og tages hele den kommunale bilpark med, kommer vi 200 gange rundt om jorden om året. Det giver en meget stor CO2-udledning.

Hjemmeplejens biler alene udleder hvert år 300.000 tons CO2. Elbilerne giver en betydelig miljømæssig gevinst på 50 procent reduktion i CO2-udledning, som dermed kan reduceres med 150.000 tons.

Hjemmeplejen har haft fem elbiler i afprøvning, og det har vist sig, at bilerne generelt er billigere i drift, og det kan gøre, at serviceudgifterne bliver endnu mindre ved et udbud. Ligeså vil stigende oliepriser og billigere el-priser ved indkøb af el på de rigtige tidspunkter kunne sænke udgifterne yderligere.

Besøg billånsoversigten på Bilpriser.dk

"Det her er simpelthen en ren win-win. Vi tanker bilerne op om natten med strøm fra vindmøllerne, som producerer mest om natten. Det er genialt, det er godt for miljøet, og så er det billigt. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken - i 2016 er det ikke kun en miljømæssig god forretning, men også en økonomisk set god forretning.

Endnu et plus er, at elbiler er med automatgear. Mange lokalcentre har længe ønsket at køre biler med automatgear, da det mindsker belastning i skulder og håndled. Vi har målt, at man i løbet af en vagt skifter gear omkring 275 gange i en almindelig bil, så på sigt kan elbilerne måske give færre sygedage," siger Thomas Medom ifølge en pressemeddelelse.