8. maj 2012 - Nissan

Nissan rekordsalg i Europa
Nissan opnår rekordhøj markedsandel på 3,8 procent.

Regnskabsåret 2011 var også året, hvor den 100 procent eldrevne Nissan Leaf blev introduceret i et stigende antal europæiske lande.
Motor-Magasinet

Stærk europæisk position
Nissan oplyser, at bilmærket aldrig har stået stærkere i Europa med et salg på mere end 713.000 biler i regnskabsåret 2011, der sluttede den 31. marts. I Danmark har man også oplevet en fremgang i salget i forhold til 2010, og Nissan Danmark opnåede således en markedsandel på 2,4 procent i 2011.

Præstationen i Europa svarer til en stigning på 17,5 procent i forhold til året før (plus 106.000 biler) og er ensbetydende med Nissans bedste markedsandel i Europa nogensinde med 3,9 procent (en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2010).

Regnskabsåret sluttede også med en rekord, da Nissan opnåede sin højeste månedlige markedsandel nogensinde i marts med 87.457 solgte biler og en markdsandel på 4,6 procent, hvilket betød, at mærket for fjerde måned i træk havde en markedsandel på over 4,0 procent.

Hvor meget er din brugte bil værd? Vurdér den her!

Fremgang i 32 ud af 37 lande
Disse resultater markerede afslutningen på et særdeles succesfuldt år i Europa - et år, hvor 32 ud af de 37 lande, hvor Nissan er repræsenteret, kunne notere en stigning i forhold til året før, oplyser Nissan Nordic.

De bedst sælgende modeller er Qashqai og Juke, der produceres i Sunderland.
Nissan solgte over en kvart million eksemplarer af Qashqai i Europa sidste år, hvilket svarer til en stigning på 3 procent i forhold til 2010. Og i modellens første hele regnskabsår bidrog Juke - lillebroderen til Qashqai - med mere end 135.000 solgte eksemplarer.

Foruden at bidrage væsentligt til Nissans produktdrevne ekspansion øgede begge crossover-modeller andelen af solgte biler, der er produceret i Europa, til cirka 80 procent, så Nissan er den asiatiske bilproducent med størst regional produktion.

Regnskabsåret 2011 var også året, hvor den 100 procent eldrevne Nissan Leaf blev introduceret i et stigende antal europæiske lande. Ved udgangen af regnskabsåret 2012 vil Nissan Leaf være til salg i mere end 20 lande i Europa, og det årlige salg ventes at blive fordoblet, når leveringskapaciteten øges, og elbilsinfrastrukturen fortsat udvides.

Annoncér gratis din brugte bil på Bilpriser.dk

Lokal tilstedeværelse
- Til trods for de markante udfordringer, som vi stod overfor i 2011, herunder det voldsomme jordskælv i Japan, oversvømmelserne i Thailand og en vigende efterspørgsel i Vesteuropa, har vi nu opnået flere rekordår i træk, så vi kan fastholde vores momentum i regionen, siger Paul Willcox, vicepræsident for salg og marketing i Europa, og tilføjer:

- En af de vigtigste faktorer, der ligger til grund for vores succes, er den markante, lokale tilstedeværelse vi har i Europa i dag. Foruden produktionen af cirka 650.000 biler om året på vores fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland designer og konstruerer vi også biler i regionen - det spiller en stor rolle for vores salg. Og det samme gælder vores villighed til at udfordre det konventionelle og skabe innovationer.

Vi skabte crossover-segmentet, vi er pionerer i elbilssegmentet, og vi introducerer fortsat unikke og dristige modeller som Juke på markedet. Det kommende år og fremadrettet vil vi fortsat udvikle og udvide vores tilstedeværelse i Europa med den samme kundedrevne tilgang og intense fokus på præstationer kombineret med en modelrække, der hele tiden bliver stærkere og bredere.