11. april 2012 - Toyota

Toyota GT86 får premiere
Danmarkspremiere på Toyota GT86 d. 21. – 22. april.

Toyota GT86 får Danmarkspremiere d. 21. – 22. april til Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i København.
Toyota

Premiere på Toyota GT86
Den længe ventede sportsvogn Toyota GT86 får Danmarkspremiere allerede i april. Det sker, når den Internationale Racing Festival byder på Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i weekenden 21. – 22. april. Baghjulstræk, fladtliggende boxermotor med 200 hestekræfter og ultra lavt tyngdepunkt. Det er nogle af de særlige kendetegn ved Toyotas nye sportsvogn GT86, hvor køreglæden er sat ekstra meget i højsædet.

Den køreglade maskine kunne da næsten heller ikke have valgt et bedre sted til sin Danmarkspremiere end Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i weekenden 21. – 22. april. På den populære racing festival og biludstilling i København er der nemlig linet op med det helt store tag-selv bord af spektakulære sportsvogne – heriblandt altså Toyota GT86.
GT86 bliver først introduceret i Danmark til sommer, men her flere måneder før er det altså for første gang muligt at se Toyotas drømmebil på dansk grund. Du får endda også mulighed for at sætte dig bag rattet dog med slukket motor, og derigennem få en fornemmelse af, hvad der er i vente.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk

De lange ekstremt skarpe linjer, der strækker sig aerodynamisk fra fronten langs siden med de rammeløse døre til den frække bagspoiler efterlader et umiskendeligt indtryk af en potent sportsvogn, der er designet til at give føreren en ultimativ køreoplevelse. Både motor, gearkasse og kørestilling ligger så lavt og langt tilbage i bilen som muligt for at optimere balancen, der rammer noget nær det perfekte med en vægtfordeling på 53-47 og et tyngdepunkt kun 460 mm over jorden.

Inspiration fra Toyota 2000GT
Toyota har hentet inspiration til designet af GT86 gennem det smukke stilikon Toyota 2000GT, som første gang blev vist på Tokyo Motor Show i 1965. Den har været med til at grundlægge Toyotas mangeårige ry som en af verdens førende producenter af sportsvogne. Der er kun produceret 337 Toyota 2000GT i verden, og ganske få af dem eksisterer stadig. En af dem bærer danske nummerplader og bliver også vist frem på Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i København – naturligvis lige ved siden af GT86.

Toyota udstiller ud over GT86 og 2000GT også den charmerende mikrobil Toyota iQ, den nye udgave af en af Danmarks mest populære biler Toyota Aygo, den mest solgte bil i B-klassen siden introduktionen i oktober i fjor Toyota Yaris, samt den mest populære personbil i fimabilklassen Toyota Avensis. Biler og Racing ved Carlsberg 2012 foregår i weekenden 21. – 22. april begge dage fra kl.8.00 til 18.00.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk