15. februar 2012 - Motor-magasinet

Højere bøder uden virkning
Flere bruger mobilen trods tredobling af bødetaksten.

Københavns Politi har trods en tredobling af bødetaksten snuppet mange, som brugte mobiltelefonen under kørslen.
Motor-magsinet

Flere bruger telefonen i bilen
Fra årsskiftet blev det væsentligt dyrere at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel, men trods en tredobling af bødetaksten har færdselspolitiet landet over registret langt flere overtrædelser i januar måned end sidste år. Jørn Danielsson fra EasyCall.dk har svært ved at forstå trafikanternes holdning.

Siden 1. januar 2012 har det kostet 1500 kroner at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel. Men på trods af den markant højere bødetakst har det ingen indvirkning haft på de danske trafikanters mobilvaner under kørsel, snarere tværtimod.
Københavns Politi har i januar registreret 1120 trafikanter, som talte i mobiltelefon under kørslen. Sidste år lå gennemsnittet på 830 per måned. Desværre gør denne kedelige tendens sig gældende i de fleste af landets politikredse ifølge tal fra Nyhedsbureauet Newspaq, oplyser en pressemeddelelse fra EasyCall.

Hos EasyCall, der i mange år har leveret telefoniløsninger til private og erhverv, har man svært ved at forstå de danske bilisters holdning.
"Det overrasker mig meget, at antallet af sager ikke er faldet. Jeg havde i forbindelse med indførelsen af de højere bødetakster regnet med, at folks adfærd ville ændre sig markant. Bøden er tredoblet og forseelsen vil fremover koste en bøde på 1500 kroner.
Til sammenligning kan en håndfri mobilløsning til bilen købes hos os fra 400-600 kroner. Jeg synes, det kan være svært at forstå, at bilister fortsat vælger at tage chancen i stedet for at få lovlig mobilløsning," udtaler Jørn Danielsson, direktør i webbutikken EasyCall.dk.

Bliv lovlig på et splitsekund
EasyCall sælger tre forskellige løsninger til håndfri mobiltelefoni.
"Enhederne er lette at bruge og kræver ingen besværlig installation. Efter opladning og parring med mobiltelefon, anbringes enheden på solskærmen i bilen, og man er klar til at benytte håndfri telefoni. Jeg tror at mange er af den opfattelse at installeringen af håndfri mobiltelefoni er besværlig eller kræver en dyr tur på værkstedet, men sådan forholder det sig slet ikke med vores produkter," siger Jørn Danielsson.