25. januar 2012 - Honda

Honda runder flot milepæl
Honda’s samlede hybrid salg har rundet 800.000 biler.

Honda har rundet 800.000 solgte hybrid biler. I december 2011 udgjorde hybrid salget hele 45% af det samlede salg i Japan.

Honda

800.000 solgte hybrid biler
I december måned 2011 kunne Honda fejre, at der nu er solgt over 800.000 hybrid biler siden den første introduktion af Insight tilbage i 1999. Det tog 12 år at nå denne milepæl og med en pænt stigende fremgang i salget, vil udviklingen fortsætte. Dette skyldes, at interessen for hybridbiler er stigende og udbuddet af modeller nu er oppe på 7 stk., som sælges i ca. 50 lande på verdensplan.

På det danske marked er det på nuværende tidspunkt hybrid modellerne Jazz og CR-Z, som de danske kunder kan stifte bekendtskab med. Specielt den populære Jazz, som kan fås både med og uden hybrid teknologien, falder i kundernes smag og passer godt til den downsizing trend, der opleves hos de danske bilkøbere.

Sports Hybrid modellen CR-Z, som Honda Danmark pt. kører en privatleasing kampagne på med en månedlig ydelse på: Kr. 2.975,- samt en førstegangsydelse: Kr. 15.000,- har på verdensplan bidraget til 57.152 stk. solgte enheder ud af de godt og vel 800.000, som var status ved udgangen af december måned.

Facts:
• 500.000 af de 800.000 hybrid biler er solgt indenfor de seneste 3 år.
• I Japan udgjorde Hondas hybrid modeller 45% af Hondas samlede salg i december 2011.
• Det er 12 år og 2 måneder siden at Honda som den første bilproducent lancerede en hybrid model.
• Den nye NSX vil blive udstyret med avanceret Hybrid teknologi som vil bidrage til bilens performance.

Sælg din bil på Bilpriser.dk - Det er gratis