18. januar 2012 - Volkswagen

VW er danskernes favorit
Volkswagen er Danmarks bedst sælgende bilmærke.

Med 17.000 solgte biler i 2011 som giver en markedsandel på 10% er Volkswagen danskernes foretrukne bilmærke.

Volkswagen

Volkswagen størst i Danmark
De nyeste tal fra Bilstatistik.dk viser, at Volkswagen blev det bedst sælgende mærke i 2011 og kan med 17.000 solgte biler notere sig en markedsandel på 10 %. Sammenlignet med 2010 er dette en stigning i markedsandel på 3,2 procentpoint. Tallene skal samtidig ses i relation til, at det danske totalmarked for personbiler i 2011 steg til knapt 170.000 solgte personbiler, hvor det i 2010 lå på 153.687 biler.

Målrettet strategi bag succesen
Volkswagen har gennem flere år arbejdet målrettet på at indtage førerpositionen i Danmark.
"De danske forbrugere har gennem mange år haft tillid til Volkswagen mærket og haft ønske om at være Volkswagen ejere. Det der har bremset dem hidtil, var opfattelsen af at Volkswagen er en dyr bil. Denne opfattelse har vi ændret markant ved," udtaler Volkswagens danske direktør, Ulrik Schönemann.

Samtidig har Volkswagen gennem de seneste år været et af de bilmærker med flest nye introduktioner og spænder i dag bredt fra den individualistiske livsstils-bil, over klassiske firmabiler til storfamilie-bilen. Der er med andre ord en Volkswagen til alle.

Find din næste brugte bil her på Bilpriser.dk

"Den eneste bil, der har manglet i vores modelprogram, har været en bil i mini-bils-segmentet, der i dag står for hele 21% af det danske marked. Den får vi heldigvis til marts med den nye up!. Men set i relation til, at vi er Danmarks mest populære mærke - på trods af, at vi ikke har haft et produkt i mini-bils-segmentet, og dermed reelt har måttet afstå fra 21% af markedet, understreger Volkswagens popularitet med al tydelighed," tilføjer Ulrik Schönemann.

Det tredje element i Volkswagens succes har været, at mærket har formået at fastholde sin værdifasthed i hele produktporteføljen. På alle de parametre, man tager i betragtning når udgifterne forbundet med at være bilejer tælles sammen, er værditabet det største. Derfor er det også fremadrettet en del af Volkswagens strategi, at brugtvognsprisen på Volkswagens produkter skal opretholdes.

Fra størst til bedst
Fremadrettet er det naturligvis Volkswagens ønske at fastholde sin stærke position på det danske marked. Det helt centrale omdrejningspunk for Volkswagen de kommende år bliver kundetilfredshed. Volkswagen vil ikke blot være det bedst sælgende mærke i Danmark, men også det mærke med de mest tilfredse kunder.

"Det er klart, at grundkernen i kundetilfredshed naturligvis er, at man tilbyder kvalitetsprodukter til fornuftige priser. Det gør vi allerede i dag. Vores store forhandlernet er også gode til at servicere kunderne og uden dygtige forhandlere var vi aldrig blevet de største. Men fremtidens kunder forventer meget mere end tysk kvalitet og pålidelighed. De vil have sublim service 360 grader rundt om deres bil. De er individualister, der véd nøjagtig hvad de vil have og de vil frem for alt behandles godt. Rigtig godt. Hvis vi vil fastholde at være de største, er vi nødt til også at være de bedste, hver eneste gang vi møder vores kunder. På værkstedet, i salgslokalet, på nettet. Derfor vil kundetilfredsheden fremadrettet være det centrale omdrejningspunkt i vores forretning," uddyber Ulrik Schönemann. Alle tal er hentet d.d. på Bilstatistik.dk

Sælg din bil på Bilpriser.dk - Det er gratis