21. november 2011 - fpn

Rygning i bilen er farligt
Rygning i bilen er farligere end i hjemmet og baren.

Det kan være kræftfremkaldende at røre ved en bils indre, hvis der er blevet røget.

fpn.dk

Rygning i bilen er ekstra farligt
Det kan være kræftfremkaldende at røre ved en bils indre, hvis der er blevet røget.
Begge dele er sundhedsskadelige, men det er altså farligere at ryge i bilen, end det er at ryge i lejligheden, huset eller på baren.

Faktisk viser forskning, at giftniveauet i en røgbil kan være op til 23 gange højere end i et røgfyldt værtshus. Og som det ikke er nok, skal man også vare sig for at røre bilens indre, hvis der er blevet røget.

Optages gennem huden
"Røgaflejringerne i bilen bliver til andre kræftfremkaldende stoffer. Og hver gang man trækker vejret eller rører ved noget i bilen, kommer man i kontakt med stofferne, som også optages gennem huden," forklarer Inge Haunstrup Clemmensen, som er overlæge i forbyggelsesafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse.

Og det er netop årsagen til, at den britiske lægeforening, British Medical Association, nu kræver et forbud mod rygning i biler. Ikke mindst af hensyn til de eventuelle øvrige passagerer i bilen.

Flere stater i USA, Canada og Australien har allerede indført et sådant forbud, men intet tyder på, at British Medical Association får held til at indføre noget lignende i Storbritannien.

Vil arbejde med adfærdændring
Ifølge BBC vil regeringen nemlig hellere kæmpe for en adfærdsændring. I Danmark mener Kræftens Bekæmpelse ligeledes, at man bør fokusere på at ændre adfærden.

"Der er ingen tvivl om, at Kræftens Bekæmpelse går stærkt ind for, at man forbyder rygning i erhvervskøretøjer, fordi de bliver brugt af flere. Men når vi er i privatsfæren, ønsker vi hellere at arbejde med en kulturforandring og oplyse om, at rygning i bilen kan skade andre," siger Inge Haunstrup Clemmensen til fpn.dk.

I 2010 spurgte Kræftens Bekæmpelse et repræsentativt udvalg af danskerne, om de røg i deres bil. 86 pct. sagde aldrig, mens 14 pct. svarede ja. Af dem røg 20 pct. også, når der var børn i bilen.

Rygning koster ekstra afskrivning
Udover en øget risiko for et forhøjet giftniveau i bilen, så har rygning i bilen også konsekvenser for bilens værdi, der falder yderligere i forhold til en normal afskrivning.
Det skyldes de ekstra rengøringsomkostninger der følger med, til at mindske røglugten i kabinen igen.

Link til salgsvurderingen