22. september 2011 - Mercedes

Ny B-Klasse fra Mercedes
Den nye Mercedes koster 349.900 kr.

Ny Mercedes-Benz B-Klasse lanceres i Danmark den 20. november 2011.

Mercedes

Generationsskifte i B-klassen
Den ny B-Klasse, der netop har haft premiere på biludstillingen i Frankfurt, er nyudviklet helt fra grunden. Det er den første model, der er bygget på den nye forhjulstrukne platform, som Mercedes-Benz i de kommende år vil lancere en række modeller på. Aldrig før i Mercedes-Benz 125-årige historie er der præsenteret så mange produktnyheder i forbindelse med et generationsskifte for en model:

• Platformen er forberedt til alternative drivliner
• Der er udviklet helt nye benzin- og dieselmotorer samt gearkasser.
• Karrosseriet slår rekord i lav luftmodstand i segmentet, med en Cw værdi på 0,26.
• Et radarbaseret anti-kollisionssystem er standard
• Ekstraudstyrslisten indeholder alt fra aktiv fartpilot (Distronic), panoramatag, aktiv parkeringshjælp samt stort set alle sikkerhedssystemer kendt fra de større Mercedes modeller.

Find din næste Mercedes her på Bilpriser.dk

I tillæg til det forventelige standardudstyr som elruder, aircondition, radio med Bluetooth håndfri betjening, isofix-beslag, og ESP, byder den ny B-Klasse som standard på både træthedsadvarsel (Attention Assist), Collision Prevention Assist - et radarbaseret anti-kollisionssystem, start/stop system, eksteriør krompakke, kunstlæder på alle sæder, 16" letmetalfælge, 14,7 cm fritstående farvedisplay, og et multifunktions 3-eget sportslæderrat.

Med andre ord sættes der helt nye standarder for, hvad man kan forvente af biler i segmentet for kompakte MPV.
Hos Mercedes-Benz i Danmark har man store forventninger til den nye model, der prismæssigt starter allerede ved 349.900 kr.

Ny Mercedes-Benz B-Klasse lanceres i Danmark den 20. november
Mercedes B-Klasse med tilnavnet Compact Sports Tourer står nu klar i sin anden generation. Der er tale om en kraftig evolution, hvor den ny B-Klasse er ændret på flere områder end nogensinde før i et modelgenerationsskifte fra Mercedes-Benz.

Den ny B-Klasse er baseret på en helt ny platform, og er allerede forberedt til nye, alternative brændstoffer. Gulvet er konstrueret således, at der er plads til fx brændselscelle, batterier eller gas tanke.

Trods en ændring i højden på –46mm er kabinen blevet endnu mere rummelig end tidligere. Dette skyldes ikke mindst en øget længde af den ny B-Klasse på +86 mm i forhold til forgængeren. Dette kommer også passagerer på bagsædet til gode, hvor der bydes på mere benplads end i såvel Mercedes E- og S-Klasse. Det lavere tyngdepunkt i kombination med en ny multilink bagaksel og mere direkte styring skruer samtidig op for køreglæden af bilen.

Nye drivliner
Op til lanceringen af B-Klassen har Mercedes udviklet nye drivliner med nye motorer og gearkasser. En ny familie af benzinmotorer (M 270) er monteret på tværs i den ny B-Klasse. Den har 1,6 liters cylindervolumen, direkte indsprøjtning og turbo. I Mercedes B 180 udvikler den 90 kW/122 hk, respektive 200 Nm. De tilsvarende tal for B 200 er 115 kW/156 hk og 250 Nm.

Familien af dieselmotorer (OM 651) i den ny B-Klasse er baseret på 1,8 l cylindervolumen, og giver i B 180 CDI 80 kW/109 hk og 250 Nm allerede fra 1.400 o/min. I B 200 CDI hedder tallene 100 kW/136 hk og 300 Nm fra 1.600 o/min.

Nyt er også den egenudviklede 7G-DCT gearkasse med dobbeltkobling, som er en yderst kompakt gearkasse og som kombinerer fleksibiliteten fra den manuelle gearkasse med komforten og hurtige gearskift fra en automatgearkasse.

Den nye manuelle gearkasse har 6 gear, og kendetegnes ved smidigere, lette gearskift og meget lav indre friktion og vægt.
Alle motorer har Eco start/stop som standard og i kombination med den laveste Cw værdi (0,26) i segmentet optræder alle varianter af den ny B-Klasse i energiklasse A eller B.

Radarbaseret sikkerhed
Med den ny B-Klasse tager Mercedes-Benz yderligere skridt ad sikkerhedens vej. For første gang i B-Klassens segment introduceres et radarbaseret anti-kollisionssystem (Collision Prevention Assist, CPA) som standard. Systemet advarer føreren med lyd og billede, hvis han kommer for tæt på en forankørende bil eller en anden forhindring foran bilen. Når bremsepedalen trykkes ned, er bremsesystemet allerede forberedt til at kunne levere den mest effektive bremsekraftfordeling.

Anti-kollisionssystemet er ikke blot udviklet til tæt trafik i fx byer, men fungerer ved hastigheder op til 250 km/t. I Mercedes-Benz sikkerhedsafdeling forventer man, at CPA vil være medvirkende til en klar reduktion i antallet af påkørsler.

Som noget helt nyt tilbydes sikkerhedssystemer som fx aktiv fartpilot (Distronic Plus), Pre-Safe, blind vinkel assistent (Blind Spot Assist), og vognbaneassistent (Lane Keeping Assist) også i den ny B-Klasse.

B-Klasse sætter ny standard
Med den lange liste af standardudstyr (elruder, aircondition, radio med Bluetooth håndfri betjening, isofix-beslag, ESP, træthedsadvarsel (Attention Assist), Collision Prevention Assist, start/stop, eksteriør krompakke, kunstlæder på alle sæder, 16" letmetalfælge, 14,7 cm fritstående farvedisplay, multifunktions 3-eget sportslæderrat) og næsten endeløse række af muligt ekstraudstyr sætter den ny B-Klasse en ny standard for, hvad man kan forvente af biler i denne klasse.

Mercedes-Benz Danmark lancerer B-Klassen med priser fra 349.900 og prisbilledet ligger dermed i lige linje af den nye prispolitik, virksomheden søsatte den 1. januar 2011.

• B 180 fra 349.900 kr.
• B 180 CDI fra 369.900
• B 200 fra 399.900
• B 200 CDI fra 409.000

Alle priser er vejledende og ekskl. levering. 

Interesseret i Mercedes? Find din næste her