5. september 2011 - Hyundai

Fem stjerner til Hyundai i40
Euro NCAP har tildelt Hyundai i40 høje sikkerhedskarakterer.

Den sikre familie- og firmabil Hyundai i40 kan danskerne nu opleve hos landets 65 Hyundai-forhandlere.

Hyundai

Fem stjerner fra Euro NCAP
Hyundai i40 har allerede høstet flotte anmeldelser og nu følger Euro NCAP trop ved at tildele Hyundai i40 fem stjerner for sin sikkerhed. Blandt andet scorer Hyundai i40 maksimumpoint i testen af sidekollisioner. Med andre ord er Hyundia i40 en velkørende og top-sikker familie- og firmabil.

Femte gang med fem stjerner
Det er femte gang, at Hyundai opnår topkarakteren fem stjerner i Euro NCAP’s krævende sikkerhedstests.  Senest høstede Hyundai ix20 topkarakterer, og inden da blev også Hyundai i20, i30 og ix35 tildelt de vigtige fem stjerner. Denne gang har Euro NCAP uddelt fem stjerner
til Hyundai’s seneste skud på stammen, den længe ventede Hyundai i40.

Find din næste Hyundai her på Bilpriser.dk


"Sikkerhed er et helt afgørende omdrejningspunkt, når vi udvikler nye modeller hos Hyundai. Jeg har selv haft fornøjelsen af at se de højteknologiske udviklingscentre i Tyskland og Korea, hvor Hyundai bruger enorme summer på at sikre, at Hyundai er helt med fremme i førerfeltet, når det gælder udvikling af sikre biler. Hyundai i40 viser på fornemste vis, at et målrettet fokus på høj sikkerhed ikke behøver at stå i vejen til smukt design, høj komfort og en stærk totaløkonomi," siger Niels Rønnebech, adm. direktør hos Hyundai Bil Import A/S og fortsætter:

"Hyundai i40 er spækket med udstyr som standard, også når det gælder sikkerhedsudstyr. Blandt andet har Hyundai i40 hele 9 airbags, hvilket er med til at sikre fører såvel som passagerer i alle aldre på bedst mulig vis."

Interesseret i leasing? Se leasingoversigten på Bilpriser.dk