24. august 2011 - SEAT

SEAT runder skarpt hjørne
SEAT runder nu 30 forhandlere i Danmark.

Alle 30 SEAT forhandlere holder åbent hus i weekenden 3. til 4. september.

SEAT

Åbent hus 3. til 4. september
SEAT har for nyligt styrket sin tilstedeværelse med udsalgssteder i Skærbæk og Ulfborg. Nu føjes forhandlere i Hjørring, Svendborg og Nykøbing Falster til netværket. SEAT er dermed fra 1. september oppe på 30 forhandlere og udsalgssteder over hele landet. Der er Åbent Hus hos dem alle 3. til 4. september.

Find din næste SEAT på Bilpriser.dk

Som led i en international og dansk vækstplan udvider SEAT nu sit forhandlernet i Danmark yderligere. Senest har SEAT fået to nye udsalgssteder i Skærbæk i Sønderjylland og i Ulfborg i Vestjylland. Og nu føjer SEAT så yderligere tre deciderede forhandlere til netværket. Dermed runder SEAT 30 forhandlere og udsalgssteder i Danmark.

SEAT er på vej frem. Vi arbejder benhårdt med hele tiden at gøre SEAT endnu mere attraktiv for bilkøberne. Vi skal sikre, at kunderne kender os og har optimale muligheder for at se og prøve vores mange attraktive SEAT-modeller, siger direktør for SEAT i Danmark, Jesper Stoltenberg-Mathiesen, der også nævner opgradering af showroom og øget fokus på kundeservice som fokusområder for SEAT.

Åbent Hus med 6 flere forhandlere end sidste år
SEAT i Danmark er med de tre nye forhandlere repræsenteret med 6 flere forhandlere og udsalgssteder end på samme tidspunkt sidste år. Således har Roskilde, Skærbæk, Ulfborg samt nu Svendborg, Hjørring og Nykøbing Falster budt SEAT velkommen fra 2010 til 2011. Dermed kan SEAT byde velkommen til Åbent Hus 3. til 4. september ikke mindre end 30 steder over hele landet.

SEAT tiltrækker nye forhandlere med attraktive forhold i form af stærke fælles rammer og tilbud, når det gælder markedsføring, kundeservice og salg.
Vi bliver taget godt imod, når vi ønsker at starte forhandling. Men forhandling af SEAT er også en unik mulighed for at blive del af en af verdens største og mest veldrevne bilkoncerner – Volkswagen Gruppen. Samtidig sælges der igen biler i Danmark. Så der er potentiale i SEATs modelprogram og forbedrede kundeservice, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

I forbindelse med Åbent Hus trækker SEAT lod om en SEAT Ibiza, der netop er blevet kåret af tyske AutoBild som den bedste bil, de nogensinde har testet i kategorien ’små biler’. Lodtrækningen sker på landsplan blandt de, der prøvekører en SEAT i weekenden 3. til 4. september.

Interesseret i leasing? Se leasingoversigten på Bilpriser.dk her