15. juni 2011 - Autoteket

Gode råd til campisterne
Tjek campingvognens dæk inden ferien.

Tjek campingvognen, dæk og oppakningen igennem inden sommerferien.

Tips of råd inden afrejse
Som­meren er på vej, og det be­tyder at man­ge snart dra­ger på ferie med cam­ping­vogn spændt efter bilen. Rådet for Stør­re Dæk­sik­ker­hed har i sam­ar­bej­de med Dansk Cam­ping Union (DCU), The Scan­dina­vian Tire & Rim Orga­niza­tion (STRO) og Tyre­Safe samlet en række gode råd og tips til cam­ping­vogns­ejere.

Dæk­kenes alder er ikke lige­gyldig
Selvom et dæk ikke er ned­slidt, kan det være nød­ven­digt at fore­tage en ud­skift­ning pga. alder.
Et dæks gummi­blan­ding på­vi­rkes af vind og vejr, og med tiden vil gum­miet blive sti­vere, hvil­ket med­fører nedsat evne til at gribe fat i vej­belæg­ningen og for­øget risiko for revne­dan­nelse.

Når et dæk er 5 år gammelt, anbefales det, at få det kontrolleret af en dæk specialist mindst én gang årligt for at sikre, at det stadig er sikkert at anvende. Er der den mindste tvivl om dækkets fortsatte kvalitet, bør det omgående udskiftes.

Pas på skader
Revner i dæksider kan opstå både som følge af ælde men også som følge af påkørsel af fx en kantsten. Observeres revner, buler eller andre skader bør man straks få dækket repareret eller udskiftet.

Tjek mønsterdybden
For at sikre vejgrebet skal man sikre sig, at mønsterdybden aldrig kommer under lovens krav som er min. 1,6 mm.
Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler dog min. 3 mm ved kørsel om sommeren. Årsagen skyldes, at dæk med lille mønsterdybde ikke kan aflede så store vandmængder, og der vil derfor være større risiko for akvaplaning.
Akvaplaning betyder, at vandet ikke kan ledes væk fra dækket som derfor vil glide ovenpå vandet. Det vil medføre manglende stabilitets- og bremseevner.

Husk korrekt dæktryk
Det er luften i dækket som bærer bilen/campingvognen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre-, stabilitets- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi.

Bilens dæktryk skal justeres som beskrevet i instruktionsbogen. Normalt findes der særlige oplysninger om dæktryk ved kørsel med campingvogn. Er det ikke tilfældet, bør trykket i bilens bagdæk øges med 0,2 til 0,5 bar. Campingvognens dæktryk bør altid stemme overens med fabrikantens anvisninger.
Husk regelmæssigt at tjekke dæktrykket og altid med kolde dæk, dvs.ikke lige efter længere kørsel.

Dæktype
Når der skiftes dæk, er det vigtigt at sikre sig, at dækkenes dimension samt belastnings- og hastighedsmærkning er i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Husk at efterspænde hjulene efter 50 km kørsel når de har været afmonteret.

Reservehjul / lappemiddel
Der bør altid medbringes et reservehjul med fælg og dæk af samme type som på campingvognen. Husk også at tjekke reservehjulets dæktryk og generelle tilstand med jævne mellemrum.

Hvis der ved punktering anvendes et flydende lappemiddel i dækket, skal man være opmærksom på leverandørens anvisninger med hensyn til køreradius og maks. hastighed efter lapning. Et flydende lappemiddel er altid en midlertidig løsning, og man bør hurtigst muligt få en dæk specialist til at reparere eller udskifte det beskadigede dæk.

Undgå overlæs
Campingvognens dæk kan blive overbelastet hvis vognen overlæsses eller læsses forkert. Det kan medføre meget farlige situationer.
Fordel bagagen lavest muligt og sørg for et kugletryk på 50-75 kg, så sikrer du den bedste stabilitet. 

Del denne nyhed på Facebook med din omgangskreds som tager på camping