12. maj 2011 - Toyota

Hæder til Toyota-forhandler
Dansk Toyota-forhandler belønnet i Berlin.

Bil & Co. A/S i Kolding vandt titlen "Toyota Ichiban forhandler 2011" for god kundeservice.
Toyota
Bil & Co. A/S vandt på god kundeservice
En enestående kundeservice og høj kundetilfredshed. Det er nogle af Toyotas vigtigste fokusområder. I Danmark er der netop udpeget én forhandler, der har gjort det ekstraordinært godt.
Toyota-forhandleren Bil & Co. A/S i Kolding fik således under en flot ceremoni i parlamentsbygningen i Berlin tildelt den fineste hæder i Toyotas europæiske Ichiban-præmiering for høj kundetilfredshed.

Direktør Allan Kling-Petersen fra Bil & Co. A/S modtog på vegne af virksomhedens stolte medarbejdere den ærefulde pris, som bliver uddelt for at levere en enestående kundeservice i virksomhedens salgs-, service- og reservedelsafdeling.

Skal du købe Toyota? Købsvurdering starter her!
Skal du sælge Toyota? Salgsvurdering starter her!

Søg din næste brugt Toyota i bilmarkedet på Bilpriser.dk

Toyota Ichiban forhandler 2011
”Alle Toyota-forhandlere i Danmark er kendt for at yde en meget høj kundeservice, og Toyota er da også netop kåret i FDM’s AutoIndex 2011 som det bilmærke i Danmark, der har de mest tilfredse kunder af alle. Bil & Co. A/S i Kolding kan nu kalde sig de bedste af de bedste og fuldt fortjent smykke sig med titlen Toyota Ichiban forhandler 2011,” fortæller pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Flotte ord fra Didier Leroy
Udover overrækkelsen af et flot glastrofæ og et indrammet diplom kunne Bil & Co.’s direktør ved ceremonien i Berlin glæde sig over store roser fra Didier Leroy, Toyotas øverste chef i Europa.
”Ichiban-prisen anerkender, at man til fulde efterlever Toyotas filosofi om at sætte kunden først. Hver eneste medarbejder hos Toyota gør altid sit bedste, og Toyota-forhandlerne er i særlig grad forpligtet til at give den bedste kundeservice. Vi tror på, at man som vinder af Ichiban-prisen kan gå forrest og fortsætte med at vise det gode eksempel på, hvordan man giver kunderne den bedste oplevelse,” lød det fra den europæiske Toyota-boss.
Ichiban er et japansk ord ”lånt” fra ”Okyakusama Ichiban” og betyder ”kunderne først”.