6. april 2011 - Mercedes-Benz

Vito E-Cell snart på vejene
Første danske ordre på serieproduceret el-varebil.

Vito Van vil snart være at se i København.
Mercedes-Benz
Der er verdenspremiere, når kontanthåndteringsfirmaet Loomis i april tager imod fem nye el-drevne varebiler fra Mercedes-Benz af mærket Vito E-Cell.

Der tales og skrives meget om el-drevne personbiler i disse måneder. Men endnu har verden til gode at se en el-drevet varebil på gaden. Det bliver der lavet om på, når Mercedes-Benz i april leverer 5 stk. af verdens første el-drevne varebil, Vito E-Cell, til kontanthåndteringsfirmaet Loomis.

Mulighed for endu flere Vito E-Cell på vejene
Den eldrevne varebil skal i første omgang bruges til pengetransporter og anden nærdistribution i københavnsområdet, og bliver el-bilerne en succes, har Loomis planer om at udvide med flere el-biler i både Danmark og udlandet. Med aktiviteter i 13 lande verden over, indebærer det et stort potentiale for el-varebilens udbredelse.
 
”Vi er virkelig stolte over at være de første i verden, der gør ord til handling og tilføjer en el-drevet varebil til vognparken. Vi tilbagelægger mange kilometer om året, og vi er klar til at gå forrest for at reducere CO2-udslippet, også selvom det ikke nødvendigvis er den billigste mulighed. Hvis vores samarbejdspartnere tager positivt imod initiativet, er vi i Loomis klar til at udvide aftalen til vores kontorer i hele verden,” siger Hermod Martinsen, adm. direktør i Loomis Danmark.

Vito E-Cell er oplagt til bykørsel
Verdens første serieproducerede el-varebil Vito E-Cell har en rækkevidde på 130 kilometer, hvilket er mere end rigeligt til Loomis’ formål. Samtidig oplader bilen ved nedbremsninger, hvilket gør bilen helt ideel til bykørsel med mange stop.

Vito E-Cell er blot ét af flere resultater af Mercedes-Benz’ mangeårige satsning på CleanDrive Technology: ”Mercedes-Benz’ CleanDrive Technology handler om at forme en bæredygtig transportsektor med rene, effektive køresystemer og alternative brændstoffer.

Se den nye Vito E-Cell
Mercedes-Benz og Loomis præsenterer det nye samarbejde på Transport 2011-messen i Messecenter Herning den 6.-9. april 2011.