1. marts 2011 - Seat

Seat IBX
En urban SUV-konceptbil som præsenteres på biludstillingen i Geneve.

Lige som Seat IBE er IBX blevet skabt som en konceptbil med den sidste nye, topmoderne hybrid-drivlinjeteknologi.
Seat 
Verdenspremiere på IBX
Seat IBX er en SUV til storbyen skabt til at demonstrere avanceret hybrid-drivlinjeteknologi. Men samtidig repræsenterer den andet kapitel i udviklingen af SEATs nye designsprog.

For 1 år siden på den internationale biludstilling i Geneve præsenterede SEAT IBE konceptbilen – en kompakt sportscoupé. IBE udgjorde den første fremvisning af SEATs nye designsprog, og dagens afsløring af IBX viser, at mærkets nye designsprog er fleksibelt og alsidigt, så det nemt kan overføres fra en sportsvogn til en større og mere robust bil.
Lige som IBE gjorde tidligere, så giver IBX et kraftigt fingerpeg om den design-DNA, der vil præge kommende SEAT modeller.

På Seats pressekonference sagde James Muir, SEATs øverste chef, følgende: "IBX viser, at Seats nye designsprog fungerer effektivt som både en SUV til storbyen og som en kompakt sportscoupé. Man kan tydeligt se, at IBX er nært beslægtet med IBE. Og lige som IBE er IBX blevet skabt som en konceptbil med den sidste nye, topmoderne hybrid-drivlinjeteknologi."