17. februar 2011 - dinepenge.dk

Køb med rabat eller leasing?
Rabat medregnet kan det ofte bedst betale sig at købe frem for at lease små biler.

En Hyundai ix35 er billigst at købe frem for at lease over en treårig periode.

dinepenge.dk/Bilpriser.dk
Rabatter påvirker regnestykket
Det kan ofte betale sig at finde en regnemaskine frem, når du overvejer at købe eller lease en bil. For det kan være svært at give helt klart facit for, hvad der er det billigste alternativ, viser en ny analyse, som Bilpriser.dk har udarbejdet for Berlingske Media.

Rabatter påvirker hele tiden regnestykket - både i form af slagtilbud på leasing og i form af mulige individuelle rabatter, man kan forhandle sig til, og som i analysen er indregnet.

Information om privatleasing - Oversigt over selskaber

Berlingske Media har fået firmaet Bilrabat.dk, til at anslå rabatterne på de valgte biler og dermed skabe en reel sammenligning. Resultatet er broget, men Berlingske Media konkluderer at der er en tendens til, at  det fortrinsvis er de dyre biler, som det kan betale sig at lease.  "Dyrere biler som Audi og BMW vil som hovedregel være billigst at lease," siger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
Men der er også blandt de dyre biler specialiteter, der bliver langt dyrere at lease, fordi de ikke er en hyldevare hos leasingselskaberne. Eksemplet i analysen er Hyundai ix35, der over analysens treårige periode bliver over 100.000 kr. dyrere at lease end at købe med en anslået rabat på 25.000 kr.

Vær forberedt og regn på totalomkostningen
Det er, for så vidt at der ikke er andre hensyn at tage, således klogt af forbrugeren at holde de to omkostningsscenarier ved op ved siden af hinanden når man vælger bil. Og det er også derfor forbrugerne skal få bilhandlerne eller banken til at hjælpe med at beregne hvad en given bil ender med at koste i en ejerperiode, så de foretager det mest optimale valg. Forhandlere og banker har eksempelvis muligheden for ved få klik at estimere restværdierne om eks. 3 år. og eks. 60.000 km. Det skal forbrugerne forstå at drage nytte af.

Læs mere om Totalomkostninger

Regning ved levering
På leasingsiden er den ubekendte faktor den regning for skader, som leasingtageren bliver præsenteret for, når bilen afleveres. Men regningerne har langtfra en chokerende størrelse, og det skal desuden ses i forhold til, at skader på en ejer bil også koster ejeren penge, påpeger FDMs juridiske chef, Per Alkestrup.

"Vores bedste bud er, at der i gennemsnit kommer en regning på omkring 5.000 kr., og mange afleverer deres leasingbil uden at betale noget overhovedet," siger Per Alkestrup.

Der findes endnu ikke en samlet statistik for størrelsen på de regninger, som skal betales, når privatleasede biler afleveres.

Vil ikke flå folk
Landets største leasingfirma Nordania Leasing har opgjort regningerne ved aflevering af egne privatleasede biler og er nået frem til et noget lavere tal.

"56 procent af vores privatleasede biler bliver indskrevet, uden at kunderne får en ekstraregning for skader på bilen. Blandt de resterende kunder lyder den gennemsnitlige ekstraregning på 1.761 kr. inklusive moms," oplyser Henrik Rohmann-Sønderby, salgsdirektør i Nordania Leasing.

Køb eller leasing
Direktør Christian Brandt fra brancheforeningen Finans og Leasing påpeger, at det ifølge de leasingkontrakter, som hans forening har udarbejdet sammen med FDM, er en uvildig person, der vurderer leasingbilerne ved aflevering.

"Men der er jo heller ikke tale om, at leasingselskaber som udgangspunkt er ude på at flå folk. De vil jo gerne lease den næste bil ud til kunden," siger han og påpeger, at leasingtageren selv har lejlighed til at ordne skaderne, inden bilen afleveres.

"Leasingbiler er jo fuldt servicerede, så der er rig lejlighed til at få taget hånd om de skader, der opstår. En skade vil altid komme til at koste mere, hvis den ikke ordnes med det samme," siger han.

Ud af de analyserede biler kan det bedst betale sig at lease de 10. Og blandt dem er der nogle af tidens meget skarpe tilbud fra Renault.

Analysen kan hentes her

Interesseret i privatleasing? Se oversigt her!