15. december 2010 - Fiat

Tocylindret Fiat 500 ude nu
Fiat går "tilbage til fremtiden" med Fiat 500 Twinair, der er hos forhandlerne nu.

Den tocylindrede Fiat 500 Twinair er nu kommet til salg i Danmark.
Fiat
Tocylindret Fiat 500
Den tocylindrede Fiat 500 Twinair, der ikke stod stille, da Motorjournalisternes Klub Danmark arrangerede Årets Bil i Danmark 2011, er nu kommet til Danmark. Prisen bliver 183.990 kr. Privatleasingprisen bliver 2.075 kr.
Fiat er helt fremme i feltet, når det gælder udvikling af nye motorer. Den italienske bilproducent har opfundet en moderne tocylindret turbomotor med 85 hk, ”TwinAir”, som bliver den første i en helt ny motorfamilie hos Fiat. TwinAir lanceres i Fiat 500, som med den nye lille motor bliver både grønnere, sjovere og mere temperamentsfuld.

Søg brugt Fiat 500

Charmerende som i gamle dage

Fiat er rejst tilbage til fremtiden og lancerer nu en enestående motor. Ingeniørerne hos Fiat har udviklet en rekordlille tocylindret motor helt fra bunden - charmerende som i gamle dage, men med ansvarsbevidst hensyntagen til miljøet og masser af nutidig power:
”TwinAir tilfører Fiat 500 temperament og sportslighed. TwinAir motorens drejningsmoment er helt forrygende, accelerationen er overraskende hurtig, og lyden er helt speciel. Det er en ægte italiener – og ren Fiat-nostalgi! Man skal simpelthen opleve den, for det er næsten umuligt at beskrive den fornemmelse, som TwinAir motoren giver,” siger en begejstret Steffen Holm, pressechef for Fiat Group Automobiles Denmark A/S, der har svært ved at få armene ned over de 85 hestekræfter, der kan presses ud af den kun 0.9 liters TwinAir motor.

Meget let motor, der kan få bilen til at gå op til 25 km på literen

For modsat hvad man umiddelbart ville forvente af en kun tocylindret motor, er der masser af kraft og råstyrke i den nye lille motor på trods af, at den både vejer og fylder langt mindre end en firecylindret motor. TwinAir bygger på Fiats innovative MultiAir-teknologi, og dette gør motoren til en af de mest økonomiske benzinmotorer på markedet med over 24 km/l ved kombineret kørsel.
0.9 Turbo-udgaven med 85 hk, som er den version af Fiat 500 TwinAir, der indledningsvis introduceres i Danmark, kører helt op til 24,4 km/l med manuelt gear og 25,0 km/l med Duallogic Automatgear, og CO2-udledningen er nede på blot 95 g/km. Det miljøvenlige Start&Stop-system, der automatisk stopper motoren, når bilen holder stille, og starter den igen, når der sættes i gear, er standardudstyr.
Bilen har det komplette Lounge-udstyr, som bl.a. indeholder Fiats Blue&Me-system, hvor det unikke eco:Drive-program kan installeres og rådgive føreren til at få et endnu lavere brændstofforbrug.

Fiat 500 TwinAir 0.9 koster 183.990 kr. og tilbydes også som privatleasingbil til kun 2.075 kr. om måneden og 20.000 kr. i førstegangsydelse. Dette er blot 100 kr. mere om måneden end den tilsvarende Fiat 500 1.2 med 69 hk.

Fiat 500 TwinAir kan opleves lige nu hos de danske Fiat forhandlere.

Søg brugt Fiat 500