|
8. december 2010 - Finans og Leasing + Børsen
|
|
|
|
Staten får også moms og strafafgift på leasingbiler, påpeger brancheforening.
|
Finans og Leasing
Hård debat om leasinghul
En hård debat om statens indtægter på registrerings-afgifterne er i gang. Først kom Danmarks Automobilforhandler Forening, DAF, på banen og sagde, at det stigende antal leasingbiler for tiden koster staten 5 mia. kr. om året. Nu svarer leasingselskabernes brancheforening, Finans og Leasing, at staten ikke taber noget.
"Der er i den seneste tid blevet tegnet et misvisende billede af, at billeasing udgør et ”skattehul” til skade for staten. Påstandene om et skattehul bygger imidlertid på mangelfulde beregninger, og i mange tilfælde vil leasing give staten større indtægter end ved køb", siger direktøren for brancheforeningen, Christian Brandt.
Regnestykke afliver påstand
DAF's påstand forsøges i dag aflivet i dagbladet Børsen af leasingselskabet easyfleet, ejet af Finans Nord. Det har regnet på to eksempler, blandt andet en Toyota Avensis 2.0 D-4D stationcar. Hvis Avensis'en leases ud i 3 år og derefter indregistreres i Danmark, giver det 201.618 kr. i statskassen, nemlig 55.872 kr. i forholdsmæssig registreringsafgift, 31.730 kr. i moms på leasingydelser, 8.600 kr. i strafrente ved leasing, 85.577 kr. i registreringsafgift ved salg af bil efter leasing samt 19.839 kr. i moms ved salget. Hvis den derimod var blevet solgt med fuld registreringsafgift, ville statskassen kun have fået 192.498 kr., nemlig 163.672 kr. i registreringsafgift og 28.826 kr. i moms ved salget.
Hvis samme bil eksporteres efter 3 år, vil staten have fået 96.202 kr. i kassen ved salg af den bil, der har været leaset ud med forholdsmæssig registreringsafgift, nemlig 55.872 kr. i forholdsmæssig registreringsafgift, 31.730 kr. i moms på leasingydelser og 8.600 kr. i strafrente ved leasing. Den tilsvarende bil, som har været solgt med fuld registreringsafgift, vil staten kun have tjent 81.532 kr. på, nemlig de 163.672 kr. i registreringsafgift plus de 28.826 kr. i moms minus de 110.966 kr. i restafgift, som staten skal udbetale ved eksport.
Strafrente udligner likviditetsforskydningen
Faktum er, påpeger foreningen, at ordningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift har indbygget en ”strafrente”, som udligner likviditetsforskydningen og gør ordningen neutral for statskassen. Renteudgiften er ikke fradragsberettiget. I den seneste tids kritik af leasingselskaberne glemmes det, at når der alene betales forholdsmæssig registreringsafgift, må bilen kun anvendes i den aftalte, kortere leasingperiode. Derefter skal der betales ny afgift. Det kan derfor på ingen måde sidestilles med køb.
"Hvis man for eksempel tre på hinanden følgende gange leaser en ny bil for tre år af gangen vil man samlet set have betalt 17 pct. mere i registreringsafgift end ved køb af en tilsvarende bil. Og da leasing helt overvejende sker ved nye biler, vil staten over tid faktisk kunne få større indtægter via denne ordning end ved køb", siger Christian Brandt.
Leasingselskaberne kan købe tæt på mindstebeskatningspriserne
Faktum er, at leasingselskaber helt retmæssigt kan indregistrere på baggrund af mindstebeskatningsprisen, da der er tale om et driftsaktiv. Det samme gælder for bilforhandleres såkaldte ”demobiler”. Da leasingselskaberne har en meget stor ”indkøbspower” som nogle af landets absolut største bilkøbere, må det i øvrigt antages, at deres fakturapris ligger meget tæt på mindstebeskatningsprisen. Skulle denne antagelse mod forventning være forkert, bør man overveje at se på grundlaget for fastsættelse af mindstebeskatningspriserne.
"Når det er fokus på det nu, skyldes det nok, at leasingselskaberne først de senere år er blevet bekendt med denne mulighed kombineret med, at leasingselskaberne har presset på over for importørerne for at få adgang til oplysninger om mindstebeskatningsprisen. Det er udtryk for konkurrence og et naturligt ønske om at give kunderne de bedst mulige priser", siger Christian Brandt.
Har ikke noget med forholdsmæssig betaling at gøre
Han tilføjer, at det er en udbredt misforståelse, at indregistrering på baggrund af mindstebeskatningsprisen har noget med ordningen om forholdsmæssig registreringsafgift at gøre.
Faktum er, at ved privat billeasing har staten indtægter på moms af leasingydelserne - indtægter som staten ikke har ved ”normal” lånefinansiering af købet eller et kontant køb.
Så samlet ser er der på ingen måde tale om et skattehul. Tværtimod er der sædvanligvis (eller ofte) et større provenu til staten ved privat billeasing, mener brancheforeningen.
"Privat billeasing er i stærk vækst. I takt med at flere og flere vælger denne finansieringsform vil statens indtægter stige som følge af momsbetalingen", slutter Christian Brandt
|