30. oktober 2010 - Hyundai

Hyundai ix20 fra 194.995 kr.
Hyundais ny SUV, ix20, lanceres næste weekend. Priser: 194.995 - 279.995 kr.

Hyndai ix20 lanceres 6. og 7. november.
Hyundai
Hyundai ix20 fra 194.995 kr.
Efter sin vellykkede premiere på dette års Paris Motor Show i oktober måned er Hyundai ix20 nu klar til at begejstre danskerne, når den introduceres over hele landet i weekenden d. 6.-7. november.
Ifølge Niels Rønnebech, adm. direktør for Hyundai Bil Import, er der meget at se frem til for de danske bilkøbere:
”Hyundai ix20 beviser på enestående vis, at der på ingen måde behøver at være et modsætningsforhold mellem smukt design, stærke køreegenskaber og lækre detaljer på den ene side og ønsket om at skabe en innovativ, sikker og super fleksibel bil til den moderne familie på den anden. Den nye Hyundai ix20 byder som standard på en bred vifte af spændende detaljer og features samt en imponerende rummelighed, man normalt skal op i større biler for at finde.”

Designet og bygget i Europa - kvaliteten er i højsædet
Det er ikke kun designet af den nye Hyundai ix20, der har sit hjemsted i Europa. Det samme gælder produktionen. Hyundai ix20 bliver nemlig samlet på Hyundais nye, topmoderne fabrik i Tjekkiet, hvilket borger for høj kvalitet og pålidelighed i topklasse. Det understreges af, at Hyundai ix20 naturligvis også bliver leveret med Hyundais enestående fem års fulde garanti uden kilometerbegrænsning.
”Hyundai har netop vundet den prestigefyldte tyske ”Auto Bild Award” for sin kvalitet og pålidelighed foran mærker som Toyota, BMW og Audi. Efter at have kørt og følt Hyundai ix20 er jeg overbevist om, at denne model vil bidrage til at befæste førstepladsen. Den oser af kvalitet og er en sand nydelse at køre i.  Der er ingen tvivl om, at Hyundai ix20 bliver en ny stjerne i bilverdenen,” siger Niels Rønnebech.   

Klima og sikkerhed er i top
Også på sikkerheden og klimaet går Hyundai ix20 efter at blive blandt de absolut førende i klassen. Som en af de få MPV’er i dette segment forventer Hyundai ix20 at opnå de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s skrappe sikkerhedstests.
Ambitionsniveauet er lige så højt, når det gælder hensynet til klimaet. Med 1,4 liters dieselmotoren under hjelmen vil Hyundai ix20 blot udlede 114 g/km og køre over 23 kilometer på literen. Imponerende for en bil af denne størrelse og til glæde og gavn for klimaet og privatøkonomien på én og samme gang.

Hyundai ix20 kommer i tre varianter:

Hyundai ix20 Classic:
 
•    Integreret radio/cd/MP3
•    Multijusterbart rat
•    Elruder foran
•    Centrallås
•    Armlæn ved bagsædet
•    Komfort blink (3 blink)
•    Justerbart bagsæderyglæn
•    Forskydelige bagsæder
•    Tågelygte for og bag
•    Elspejle m. varme
•    Follow me home-lys
•    Højdejusterbar bagagerumsbund
•    Seks airbags
•    Aktive nakkestøtter foran
•    ESP – elektronisk stabilitetsprogram
•    ISG
•    ISOFIX-beslag
•    Udendørstermometer og info-center
•    HAC – Hill Start Assist

Hyundai ix20 Comfort har den samme udstyrspakke som Classic og har derudover:
•    Aircondition
•    Fjernbetjent centrallås
•    Rat med radiobetjening
•    USB- og AUX-stik til iPod

Hyundai ix20 Premium har den samme udstyrspakke som Comfort og Classic og har derudover:

•    Fuldautomatisk klimaanlæg
•    Handskerum med kølefuntion
•    Armlæn ved førersædet
•    Bluetooth med betjening i rattet
•    Elbetjente sideruder for og bag
•    Fartpilot med fartbegrænser
•    Rat og gearknop i læder
•    Sidespejle med elektrisk foldefunktion
•    Blink i sidespejle
•    Sædevarme
•    Vinduesvisker med de-ice

Priser:
Model: Vejledende
  udsalgspris:
1,4  Classic (90 hk) 194.995,-
1,4   Comfort (90 hk) 214.995,-
1,4   Premium  (90 hk) 239.995,-
1, 6  Comfort aut. (125 hk) 254.995,-
1,6   Premium (125 hk) 259.995,-
1,6  Premium aut.(125 hk) 279.995,-
1,4 CRDi  Classic (78 hk) 204.995,-
1,4 CRDi  Comfort (78 hk) 224.995,-
1,4 CRDi  Premium (78 hk) 249.995,-
1,4 CRDi  Premium (90 hk) 259.995,-