21. oktober 2010 - Toyota

Miljørigtig Lexus
Skal det være særligt miljørigtigt, skal det være Lexus.

Den nye kompakte hybridmodel Lexus CT 200h kører på en blanding af benzin og el.

Toyota
Ny lille Lexus
Den japanske bilgigant Toyotas luksusbilmærke tager nu for alvor teten inden for miljørigtig kørsel med sin nye kompakte hybridmodel Lexus CT 200h, der kører på en blanding af både benzin og el. Myndighederne har netop foretaget de sidste officielle målinger af luksusbilens udstødningsgasser, og her markerer hatchbacken sig endnu bedre end ved de første indledende målinger.

I en klasse for sig
Med en CO2-udledning på kun 87 g/km og stort set uden udledning af kvælstoffer og partikler, i modsætning til konkurrerende dieselbiler, ligger Lexus CT 200h miljømæssigt foran selv de mindste biler på markedet og langt foran biler i samme klasse.
”Bilen præsterer i en klasse for sig i forhold til alle andre mærker. Både køredynamisk og altså også rent miljømæssigt,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.

Energibesparende teknologi
Han forklarer, at den nye Lexus udmærker sig miljømæssigt som følge af bl.a. kombinationen af den sidste nye hybridteknologi og mange andre intelligente energibesparende teknologier som f.eks. LED-lys, en lettere og mindre strømkrævende forstærker til bilens musikanlæg samt et lettere motor kølesystem .

Bygget til det europæiske marked
Lexus CT 200h er bygget til det europæiske marked og markerer sig som den første kompakte hybridbil hos det japanske luksusbilmærke. Med CT 200h får Lexus et stort aktiv i en bilklasse, som man ikke tidligere har præsenteret, men som har stor volumen i Europa.
”Vi forventer, at der vil være et betydeligt potentiale for Lexus hatchback’en. Desuden vil vi i de kommende år forstærke vores positition i luksusbil-klassen yderligere med et endnu større fokus på miljørigtig hybridteknologi. Vi har i høj grad skabt os en niche i forhold til andre luksusmærker i Danmark og resten af Europa, og den nichestatus agter vi fremover at styrke endnu mere,” fortæller Anders Tystrup.