21. oktober 2010 - Michelin

Tid til vinterdæk
Find vej gennem vinterdæk-junglen med Michelin

Michelin har lavet en online dækguide, som gør det lettere at finde vej gennem vinterdæk-junglen.
Michelin
Hvilket vinterdæk skal man vælge?
Hvert år, når vejret slår om, og kulden kommer krybende, står de fleste danskere i samme dilemma: Hvilken type vinterdæk skal man vælge? Skal man vælge efter bykørsel eller motorveje, og falder der overhovedet nok sne i Danmark til at have vinterdæk på? Én ting er dog sikkert; når termometret kravler ned under 7 plusgrader, anbefaler Michelin at sætte vinterdæk på – og er det dæk fra sidste år, bør dine vinterdæk som minimum har en mønsterdybde på 4 millimeter. 1,6 millimeter er lovens minimumskrav til dæk, men 1,6 millimeter er ikke sikkert nok på koldt og glat underlag i vinterhalvåret.

"Mange danske bilister synes ofte at valget af vinterdæk er vanskeligt pga. vores meget omskiftelige vinter, der kan indeholde alt fra sne over is til regn og atter regn", siger Jan Pold,
Michelin Danmark og fortsætter: "Det har også betydning for vinterdækvalget, om man skal på vinterferie udenlands, eller om man kommer til at blive i det flade danske over vinteren. På denne årstid er der derfor ekstra mange, som er i tvivl forskellen mellem de forskellige dæktyper, og spørger os til råds. Men valget af de rigtige dæk er også altafgørende for sikkerheden og hele kørselsoplevelsen – så vi hjælper hellere end gerne. Derfor har vi lavet en lille online dæktest, som kan hjælpe folk på rette vej".

Afdæk dine vinterdæksbehov på daektest.dk
Ved at svare på fem enkle spørgsmål på www.daektest.dk, få du hjælp til at vælge præcis de dæk, der passer bedst til dine kørselsforhold, dækstørrelse og biltype.

Fem gode råd til vinterdæk 
Michelins dækeksperter har samlet 5 gode råd om vinterdæk til danskerne:

Skift dæk før det er for sent
Det kan være farligt at køre rundt med sommerdæk, når vinteren melder sig. Sommerdækkene har en gummiblanding, som bliver hård og gør bremselængden meget længere end med vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader.

Kontrollér dækkenes stand
For at dækket skal være lovligt, skal mønsterdybden være mindst 1,6 millimeter, men allerede når dine sommerdæk er slidt ned til 3 millimeters mønsterdybde øges bremselængden, og risikoen for akvaplaning bliver større. Vinterdæk bør have mere end 4 millimeters mønsterdybde. Grundreglen er altid at tilpasse hastigheden efter kørselsforholdene og dækkenes tilstand.

Kør nye vinterdæk til
For at et nyt dæk skal få det bedst mulige greb, skal det "køres til", så gummiet får en blødere overflade, og eventuelle pigge sætter sig bedst muligt fast i dækket. Accelerér og brems blødere end sædvanligt de første 500-1.000 kilometer.

Kontrollér dæktrykket
For lavt lufttryk giver dårlige køreegenskaber, højere brændstofforbrug og slider dækkene meget hurtigere. Kontrollér lufttrykket, når dækkene er kolde; når dækkene har kørt et par kilometer, har de et lufttryk, som er omtrent 0,3 bar højere end det, som står i instruktionsbogen.

Opbevar dækkene korrekt
Forkert opbevaring af dæk forkorter levetiden og giver dårligere vejegenskaber. Dæk skal opbevares tørt, mørkt, køligt og afgjort ikke ved siden af oliefyret eller på en solrig balkon. Luftfyldte dæk kan stables oven på hinanden, opbevares stående eller hænges op i fælgen.