7. oktober 2010 - Subaru

Ny Boxermotor fra Subaru
Mere kraft, mindre udledning og lavere ejeromkostninger

De nye benzinmotorer vil successivt lanceres i modelprogrammet med start i Subaru Forester i løbet af 2011.
Subaru 
Ikke blot en opdatering af nuværende Boxermotor
De nye motorer er helt nykonstruerede, med sigte på bedre præstationer og mindre forurening. De er tillige fremtidssikrede på den måde, at de via konstruktionen er enkle at tilpasse også fremtidige miljøkrav.

Tredje generation benzin-Boxermotorer er 4-cylindrede med 2,0 respektive 2,5 liters cylindervolumen. Motorene har længere slaglængde end den nuværende generation, hvilket giver en mere effektiv forbrænding, samtidig med at drejningsmomentet i lav og mellemregistret kan forbedres, med et mere smidigt kørselsmønster til følge, uden  brændstofforbruget stiger.

Den nye Boxermotor får også aktiv ventiltidsjustering på såvel indsugnings- som udstødningsventilerne samt køler til EGR-systemet, hvilket medfører lavere emissioner i kombination med større effekt.

Bevægelige dele som stempler og plejlstænger er produceret i letvægtsmetaller. Sammen med en ny kompakt og højeffektiv oliepumpe er friktionstabene i motoren reduceret med ca. 30 procent.

Lavere ejeromkostninger
De nye benzin-Boxermotorer er kædetrukne, hvilket sammen med det lavere brændstofforbrug, reducerer drifts og serviceomkostningerne, da bilen ikke skal have skiftet tandrem.

Det lave tyngdepunkt, de minimale vibrationer og den høje kollisionssikkerhed er fordele som følger af boxermotorens konstruktion. Disse påvirkes naturligvis ikke.

Sammenlignet med nuværende generation Boxermotorer vil tredje generation tilbyde et højere drejningsmoment, og mindst 10% laverebrændstofforbrug, ved samme antal hestekræfter.
Fuji Heavy Industries har fornylig indviget en topmoderne motorfabrik i Gunma, som skal producere den nye generation Boxermotorer.