21. september 2010 - Saab

Elbil og sparediesel fra Saab
Svensk-hollandske Saab præsenterer 9-3 elbil og spareudgave af 9-3 diesel.

Saab 9-3 ePower skal foreløbig ud af køre i 70 eksemplarer.
Saab
Elbil og sparediesel fra Saab
Efter salget til hollandske Spyker og introduktionen af den ny Saab 9-5 er Saab nu ved at komme i omdrejninger og har sat gang i en sand produktoffensiv. Dels kommer Saab 9-3 ePower - den første elbil fra Saab, og dels kommer en 9-3 diesel med en CO2-udledning på kun 119 g / km CO2 samt nye benzin-, diesel- og BioPower-motorer til 9-5-serien.

Masser af aktivitet siden skilsmissen fra General Motors
Siden skilsmissen fra General Motors og genfødslen som selvstændig bilproducent for blot 7 måneder siden, har Saab introduceret den helt nye 9-5 sedan, flyttet al produktion og administration til Sverige, genopbygget det globale netværk af forhandlere, indgået nye samarbejdsaftaler og partnerskaber, og ikke mindst fået sat gang i bil-produktionen.
Indenfor de næste 12 måneder, introducerer Saab yderligere to modeller; den længe ventede cross-over 9-4X samt Combi-udgaven af den nye 9-5 og med en forretningsplan på skinner, har Saab’s fremtid aldrig set lysere ud.

Saab 9-3 ePower - den første elbil fra Saab
På dette års Paris Motorshow er højdepunktet på Saab-standen den unikke Saab 9-3 ePower, der vises for offentligheden for første gang.
9-3 ePower, der er Saab’s første elbil, er baseret på den eksisterende 9-3 Combi og det er dermed lykkedes for de svenske ingeniører at udvikle en elbil, der kombinerer behovet for komfort og plads med ønsket om miljørigtig transport uden at gå på kompromis med sikkerheden, der som altid er et Saab varemærke.

Masser af elektrisk power: 155 kW / 184 hk og rækkevidde på 200 km

9-3 ePower bliver drevet af en 135 kW (184 hk) elmotor, der trækker på forhjulene og giver bilen en 0-100 km/t accelleration på blot 8,5 sekunder og en topfart på 150 km/t.
Til at drive elmotoren, er 9-3 ePower forsynet med et kraftigt Lithium-Ion batteri på 35,5 kW/h, der gennem den nyeste batteri-teknologi rykker kapacitetsgrænserne med en rækkevidde på 200 km per opladning med en ladetid på tre til seks timer fra et almindeligt 230 volt stik.
Bilen, der udstilles på Paris Motorshow skal danne basis for en flåde på 70 biler, der fra starten af 2011 skal sættes i drift til ’real life’-tests på hjemmemarkedet. dermed kan fabrikken i Trollhättan indsamle en stor mængde data, inden modellen sættes i produktion.

Saab 9-3 Diesel med klassens laveste forbrug og CO2 udledning

Selvom der stadig er noget tid, til Saab kan tilbyde sin CO2-neutrale elbil, kan miljøbevidste Saab-kunder allerede nu bestille markedets mest miljøvenlige bil i mellemklassen.
Med nye 1,9 ltr. dieselmotorer med to-trins turbo-teknologi og en ydelse på op til 180 hk, har den nye Saab 9-3 TTiD Sport Sedan en CO2-udledning på blot 119 gr/km og et forbrug så lavt som 22,2 km/ltr.
Målt i CO2-udledning per hestekraft, er Saab 9-3 TTiD med 180 hk den mest energi-effektive mellemklassebil på markedet!
Den nye 1,9 liters 9-3 TTiD leveres med 130, 160 eller 180 hk og opnår de ekseptionelt lave forbrugstal i Linear og Vector versionerne af Sport Sedan med 6-trins manuel gearkasse. For Sport Combi-versionerne er forbrugstallet 21,7 km/ltr med en CO2-udledning på blot 122 gr/km og alle modeller med manuelt gear er dermed placeret i miljøklasse A med en årlig ejerafgift på kr. 2.600.

3 nye motorer til Saab 9-5
Med modelår 2011 udvider Saab 9-5 modelprogrammet med 3 nye motortyper. På diesel-siden udvides programmet med en 2,0 ltr TTiD med to-trins turbo-teknologi og 190 hk, der skal supplere den eksisterende 9-5 TiD med traditionel turbo og 160 hk. TTiD versionen har, til trods for den kraftige ydelse, er forbrug på 16.,4 km/ltr og en CO2-udledning på beskedne 161 gr/km og kan som den første 9-5 diesel leveres med Saab’s avancerede firehjulstræk, XWD.
På benzin-siden udvides 9-5 programmet med den efterspurgte 1,6 ltr turbo med 180 hk. Den lille benzin-version bliver samtidig den billigste Saab 9-5 i programmet og priserne starter nu ved kr. 517.000.
Der ud over introdueres den eksisterende 2,0 turbo benzin-version nu også i den hidtil mest avancerede BioPower-version, der kan benytte såvel E85 BioFuel som almindelig benzin med en ydelse på 220 hk uanset brændstoftype.

Saab’s BioFuel-modeller markedsføres ikke på det danske marked.