1. september 2010 - Peugeot

Ny Peugeot 308 GTi
Peugeot præsenterer GTi-udgave af 308 til 369.990 kr.

Den ny Peugeot 308 er udstyret med et lydsystem, der forstærker motorlyden.
Peugeot
Ny Peugeot 308 GTi
Peugeot vender tilbage til GTi-verdenen med lanceringen af 308 GTi - en sporty hatchback, der er skabt til en ny tid med køreglæde i hverdagen og respekt for miljøet. Den fås i 5-dørs udgave og er en moderne kombination af underholdende performance og fornuftige målsætninger.
308 GTi besidder en sporty natur, der er helt i tråd med den moderne tidsånd. Dens helstøbte dynamik sikrer både køreglæde og et højt komfortniveau i hverdagen. Man skal ikke være specialist for at nyde bilens køreegenskaber - den kan køres af alle, og vil man have ekstra spænding, skal dens præstationer nok få pulsen til at stige.

1,6 THP-motor med 200 hk - maksimal effektivitet
Peugeot 308 GTi har den rette dosis af hestekræfter og overskud takket været en ny 1,6 THP-benzinmotor med 200 hk. Den har et generøst drejningsmoment og ydelse, lavt brændstofforbrug, lav CO2-udledning og lever op til Euro 5-normerne.
Denne 1,6 THP-motor kombinerer en række innovative teknologier, som eksempelvis Twin-Scroll turbolader og direkte benzinindsprøjtning, der sikrer en optimeret forbrænding og fuld udnyttelse af motoren. Herudover kan fremhæves VTi, som er lig med variabel løftehøjde af indsugningsventilerne kombineret med variabel styring af ind- og udstødningsknastaksler, hvilket giver maksimal ydelse.
Motoren er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse og har et maksimalt drejningsmoment på 275 Nm. Den går fra 80 - 120 km/t på 6,7 sekunder i 5. gear og 0 - 100 km/t på 7,7 sekunder.

Motorlyd forstærkes i kabinen
Motorlyden i 308 GTi er udviklet til at matche bilens sporty personlighed. Den er udstyret med et særligt lydystem, som forstærker motorlyden under kraftig acceleration og sikrer, at tonelejet følger motorens arbejdsrytme. Systemet består af en vibrerende membran, der producerer lyd, som transmitteres ind i kabinen gennem ventilationssystemet.
Peugeot er kendt for sin know-how, når det gælder undervogn og vejgreb - og 308 GTi er ingen undtagelse. Den er udstyret med et gennemarbejdet affjedrings-system fra platform 2 og har herudover en række særlige features. Slutresultatet er en velafbalanceret undervogn med optimal akkuratesse, som giver både køreglæde og sikkerhed. Dette forstærkes af kraftige og effektive bremser med ventilerede skiver fortil på 340x30 mm og bremseskiver bag på 290x12 med mere.

En ekspressiv stil og masser af sikkerhed
Den entusiastiske GTi-køber vil ikke blot nyde godt af en eksklusiv og sporty bil, men også af de kvaliteter der kendertegner 308-familien: Et højt komfortniveau, en oplevelser af kvalitet samt maksimal sikkerhed med 5 stjerner i EuroNCAPs crashtest 2009.
308 GTi skiller sig ud fra resten af 308- modellerne med en række detaljer: Særlig sportskofanger for og bag, hækspoiler, dobbelt forkromet udstødningsrør, GTi logo på siderne og på bagklappen, forskellige alu-detaljer, sportslæderrat og aluminiumsgearknop og instrumentpanel i sort pianolak.

Peugeot 308 GTi er netop lanceret på det danske marked og koster 369.990 kr.

Se brugte Peugeot 308 her