9. juli 2010 - Strøjer Samlingen

Historisk bilsamling på Fyn
Strøjer Samlingen er stedet for bilentusiaster

Se alt fra legendariske modeller til biler kørt af kendte og kongelige.

Oplev spektakulære og legendariske biler
Sommeren er over os, og det er tid til at fylde dit sind med nogle af Danmarks mest spektakulære biler samlet på ét sted nemlig Strøjer Samlingen ved Assens på Fyn.
Kun 4 gange om året er der åbent i de hellige haller, som er fyldt til randen med drømmebiler. Samlingen tæller i alt over 70 køretøjer, og de står alle sammen i topstand.

Et udsnit af perlerækken
Af perler kan nævnes: Mercedes 300 SL Gullwing, Lamborghini Miura, Diablo, Jaguar D- og C-Type, Ferrari Testarossa, en lang række af de vigtigste Aston Martin'er, Mercedes 600 Pullman, Duesenberg samt en masse specialbiler kørt af kendte og kongelige.

Hør historier og motorlyde
Jørgen Strøjer, som grundlagde samlingen sammen med sin far for over 40 år siden, vil selvfølgelig være til stede, for at fortælle de mange sjove historier der knytter sig til hver bil, og det er heller ikke utænkeligt, at enkelte bliver startet op.

Åbningstider og priser
Museet har kun åbent for offentligheden fire gange om året. Det foregår de fire tirsdage i juli måned, og første gang er tirsdag den 2. juli mellem kl. 18 og 21. Adressen er Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12, 5610 Assens.
Indgangen koster 50 kr. pr. person, mens der for børn mellem 8-12 år er halv pris. Er du yngre end det, kommer du gratis ind.

Du kan også bidrage
Vær heller ikke bleg for at tage din egen spændende klassiker med, da der er en stor parkeringsplads ude foran, hvor du vil kunne stille den til frit skue for de andre besøgende.
Kan du ikke nå det på tirsdag, er der heldigvis også åbent de resterende tre tirsdage i juli.

Link: Strøjersamlingen