30. juni 2010 - Peugeot

Peugeot bag billig serviceaftale
Danmarks billigste servicepris på varebiler fra Peugeot

Peugeot klar med ny serviceaftale på varebiler

Peugeot
Varebiler med billig service
Peugeot har netop lanceret Danmarks laveste serviceaftalepris på varebiler og det betyder, at man for blot 200 kr. plus moms kan tegne en omfattende service- og reparationsaftale. Tilbuddet gælder for hele varebilsprogrammet lige fra en 206+ Van til en Boxer.

Bredt udvalg
Peugeots varebilsprogram spænder vidt fra ombyggede personbiler som den superøkonomiske 206+ Van eller den dynamiske 3008 Van til kassebiler som den rummelige Expert og den alsidige Boxer.
Med Danmarks bredeste varebilsprogram kan Peugeot tilbyde en varebil til ethvert behov, og nu bliver det endnu mere attraktivt at erhverve sig en ny Peugeot-varebil.

Slut med uforudsete værkstedsregninger
Langsigtet tryghed for kun 200 kr. plus moms inklusiv lånebil ved service
En Peugeot Service- og reparationsaftale giver økonomisk tryghed, så det er slut med at bekymre sig om uforudsete værkstedsregninger. Den dækker alle bilens serviceeftersyn og reparationer, som sikrer, at bilen altid er i drifts- og sikkerhedsmæssig god stand – og som et ekstra plus får man stillet en lånebil til rådighed ved alle serviceeftersyn.

Gennemskuelig biløkonomi
Med en landsdækkende Peugeot Service- og reparationsaftale er bilens økonomi 100 % gennemskuelig og det eneste aftalen kræver, er at man rettidigt overholder alle bilens serviceeftersyn. Normalt betaler man et fast månedligt beløb, men som noget helt unikt kan man tegne en landsdækkende Peugeot Service- og reparationsaftale ved køb af en ny Peugeot-varebil for et engangsbeløb på kun 200 kr. plus moms. Aftalen gælder i 36 mdr. eller 65.000 km afhængigt af, hvad der kommer først og man kan helt frit vælge, hvilket autoriseret Peugeot-værksted, man vil tilknyttes.

Originale reservedele og efteruddannede mekanikere
En Peugeot Service- og reparationsaftale giver ikke alene
økonomisk tryghed, men også sikkerhed for kvaliteten af
det udførte arbejde. På Peugeots autoriserede værksteder
benyttes kun originale reservedele og mekanikerne bliver
konstant efteruddannet, så de altid har kendskab til de
nyeste metoder og opdateringer.

5 års motorgaranti er med i købet
Som en ekstra bonus nyder Peugeot-ejere godt af Peugeots
unikke og gratis motorgaranti. Peugeot Motorgaranti dækker
varebiler i op til 5 år eller 200.000 km (hvad der måtte komme
først). Det betyder, at varebilen helt automatisk er dækket,
hvis man overholder serviceeftersyn og får foretaget tandrems-
skift hvert 5. år på et autoriseret Peugeot-værksted i Danmark.

Hvad indbefatter motorgarantien
Peugeot Motorgaranti indbefatter reparation af væsentlige
motordele som eksempelvis: Motorblok, topstykke, knastaksler, ventiler, ventilløftere, stempler/stempelringe, tandrem etc. Også diverse gearkassedele er omfattede af Peugeot Motorgaranti.

Læs mere om serviceaftalen her
Man kan læse mere om Peugeot Service- og Reparationsaftale samt Peugeot Motorgaranti på www.peugeot.dk.
Danmarks laveste serviceprisaftale på varebiler gælder til og med 30. september 2010.