8. juni 2010 - Fiat

Fiat'er med lys og luft
Open Air-versioner af Fiat Punto Evo og Fiat Bravo har premiere.

Fiat Punto Evo og Fiat Bravo kommer med glastag, der kan åbnes.
Fiat
Open Air-versioner
Sommeren er endelig over os, og det bliver hos Fiat fejret med en Åbent Hus-weekend den 12. og 13. juni, hvor man kan gøre et særligt godt kup. De danske Fiat-forhandlere kan nemlig tilbyde to "Open Air"-versioner af både Punto Evo og Bravo med SkyDome-soltag til meget attraktive priser.
Den ene Open Air-model er en Fiat Punto Evo 1.4 MultiAir Dynamic med 105 hk og 5 døre, som fås for 182.990 kroner, mens den anden, Fiat Bravo MY 1.4 TJET Dynamic med 120 hk og 5 døre, står til 219.990 kroner.

Glastag i fuld længde kan åbnes som et soltag

Begge biler har et særligt Open Air-logo på bagklappen, som vidner om, at bilerne er udstyret med Fiats unikke SkyDome-soltag - et glastag i bilens fulde længde, som kan åbnes over forsæderne som et soltag. Med SkyDome-taget har man året rundt masser af lys i kabinen, og i godt vejr er det selvfølgelig helt oplagt at åbne fortil og lukke solens stråler og den milde sommervind ind.
Begge biler har ESP med Hill-Holder, elruder, fjernbetjent centrallås og elspejle med varme. Ønsker man at give sin Open Air-bil et ekstra sportsligt udseende, er der mulighed for at tilkøbe alufælge.

God kørselsøkonomi følger med i købet
Punto Evo er desuden udstyret med Fiats nyeste teknologi, MultiAir, som gør det muligt at køre helt op mod 17,5 km/l. Den har også syv airbags samt Blue&Me med mulighed for Fiats unikke eco:Drive-program, som hjælper dig til bedre brændstofudnyttelse og dermed et lavere CO2-udslip.
Bravo’en er den senest opdaterede model med aircondition, tågelygter og læderrat som standardudstyr samt 120 hestekræfter og en brændstoføkonomi, der giver hele 15,9 km/l ved blandet kørsel. Man får desuden helt ekstraordinært også fartpilot med i købet uden beregning som en del af kampagnetilbuddet.
Begge Open Air-versioner findes kun i begrænset antal, så det er om at være hurtig, oplyser Fiat.
 
Åbent Hus-arrangementet finder sted den 12. og 13. juni hos Fiat-forhandlere landet over.