27. maj 2010 - Hyundai

Hyndai i30 faceliftes
Hyundai er klar med faceliftet og bedre udstyret i30.

Den faceliftede Hyundai i30.
Hyundai
Facelift til i30
Nu kommer den populære Hyundai i30´er og i30cw-stationcar i en ny, forbedret udgave.
Hyundai i30 er blandt de mest populære bilmodeller på det danske bilmarked. Det flotte design, de gode køreegenskaber og en prisvindende totaløkonomi har sammen med fem års fuld garanti uden kilometerbegrænsning været stærkt medvirkende til, at danskerne i den grad har taget Hyundai i30 og i30cw stationcar til sig. Alene i årets første fire måneder er der solgt over 1.000 i30-modeller rundt om i landet.

Nye designdetaljer, tågelygter og "følg-mig-til-døren-lys"
”Med den nye faceliftede Hyundai i30 gør vi en særdeles populær og velkørende bil endnu bedre.  Designet har med en ny kølergrill og sideskørter fået et ekstra løft, og inde i kabinen er det høje udstyrsniveau blevet udvidet yderligere med eksempelvis gearskiftindikator, ny gearknop og follow-me-home-lys og tågeforlygter på alle modeller,” siger Niels Rønnebech, adm. direktør hos Hyundai Danmark om den nye faceliftede Hyundai i30, der bliver introduceret hos landets Hyundai-forhandlere i weekenden d. 29. og 30. maj.
De nye modeller er selvfølgelig med Hyundai’s attraktive fem års fulde garanti helt uden kilometerbegrænsning. Hyundai i30 har desuden topkarakter i sikkerhed og har fået 5 stjerner i EuroNCAP’s skrappe sikkerhedstest. 

Flot design og hensyn til klimaet i én og samme bil

Det er dog ikke bare udseende og udstyr, der har fået en overhaling, også brændstofforbruget har fået endnu et løft i den rigtige retning – til glæde for både pengepung og miljø.
”Den nye Hyundai i30 facelift – benzinmodel opfylder de strenge Euro5-normer, og dieselmodellen kører nu hele 23,3 km/l, hvilket er en forbedring på intet mindre fem procent. Det lave brændstofforbrug er opnået ved at benytte den miljøvenlige Stop&Go-teknologi, dæk med lav rullemodstand og en optimering af motoren. Hensynet til klima og miljø er et stort og vigtigt indsatsområde for Hyundai, så vi er meget stolte af at kunne præsentere den nye, forbedrede udgave af den populære i30, hvor lækkert design, komfort og hensynet til klimaet forenes i én og samme bil,” slutter Niels Rønnebech.