9. april 2010 - Bilpriser.dk

Privatleasing svær at slå
Det kræver store rabatter at opveje fordelen ved privatleasing.

En Ford S-Max kan man spare 58.154 kr. på at lease over 3 år og 60.000 km.
Bilpriser.dk
Privatleasing vinder
Store rabatter skal på bordet, hvis man skal købe en bil i stedet for at privatlease den. Kun fem af de 25 aktuelt mest populære personbiler i fem udvalgte segmenter kan det betale sig at købe, hvis man ser det over en periode på tre år med et km-forbrug på 20.000 km om året. De øvrige 20 kan det bedst betale sig at privatlease. Det viser en stor analyse fra Bilpriser.dk og Berlingske Tidende.

120.000 kr. sparet på at lease en BMW 520d
Mest sparer man på at lease den spritny BMW 520d til 699.000 kr. I stedet for at betale 411.555 kr. over tre år og 60.000 km, kan man slippe med 291.500 kr. ved at privatlease den. Det skyldes især, at man slipper for det mærkbare værditab på 288.000 kr. ved køb. Hvis man vil købe, skal man have 94.375 kr. i rabat for at opveje leasingfordelen. Resten af forskellen på de 120.055 kr. spares på finansieringen.
”Når man får rabat, skal man jo ikke låne så meget, bemærker chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Ford S-Max, Ford Focus og Toyota Avensis er også billigst at lease
En Ford S-Max 2.0 TDCI Trend til en listepris på 461.902 kr. kan man spare 58.154 kr. på at lease, og den kræver det en rabat på 42.700 kr. på, før udgiften over tre år og 60.000 km er nede på niveauet for privatleasing.
Også Ford Focus 1.6 TDCI stationcar til 284.500 kr. er der store penge at spare på ved leasing, nemlig 56.061 kr. Her skal rabatten være ca. 41.500 kr. En Toyota Avensis 1.8 T2 stationcar til 367.193 kr. kan man spare 49.411 kr. på at lease, og her skal rabatten være cirka 38.800 kr. for at få ligevægt mellem køb og leasing, viser analysen fra Bilpriser.dk.

Nogle små biler og VW-modeller kan det bedst betale sig at købe
De biler, det ikke kan betale sig at lease, er Ford Fiesta 1.4 TDCI Trend til 171.902 kr., Opel Corsa 1.3 CDTI 110 til 163.550 kr., VW Golf 1.6 TDI BlueMotion til 297.998 kr., VW Passat 1.6 TDI BMT til 365.000 kr. og VW Touran 2.0 TDI Freestyle til 420.498 kr. Passat’en er endda efter analysens udarbejdelse blevet et endnu bedre køb, da VW netop har sat priserne på Passat ned med 30.000 kr. Det vil dog muligvis også betyde, at leasingtilbuddene bliver bedre.
”De krævede rabatter kan være svære helt at opnå, men hold øje med tilbud på demo-biler. Man skal dog huske, der er kortere garanti på dem”, lyder rådet fra Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
”Og vi vil ikke fortælle folk, om de skal lease eller købe. Det må folk selv afgøre. Der er andre forhold der også kan spille ind, som ønsker om ekstraudstyr, anderledes kørselsbehov eller ønske om anden model end den i leasingprogrammet. Men her er i hvert fald en analyse, man kan tage udgangspunkt i, når man får en snak med sin bilforhandler”, slutter han.

Bilmodel Total v/ Total v/ Forskel Nødvendig
  køb leasing   rabat
Små biler        
Citroën C1 1.0  SX  5d 5g 68hk          82.833      67.618      15.215           11.900
Ford Fiesta 1.4 TDCI Trend u/P filter  5d 5g 68hk        111.229    115.118 -3.889  
Opel Corsa 1.3 CDTI DPF Edition 110  3d 6g 90hk        106.230    112.850 -6.620  
Suzuki Alto 1.0  GLS  5d 5g 68hk          83.893      83.618            275                 216
Fiat 1.2 Pop 69 hk       102.537      84.950      17.587           13.800
         
Lille mellemklasse        
Ford Focus 1.6 TDCI Econetic stationcar       195.979    139.918      56.061           41.500
Kia Ceed 1.6 CRDI Active  5d 6g 90hk        142.090    127.350      14.740           11.500
Opel Astra 1.6 ECOTEC Enjoy  5d 5g 115hk        162.956    148.918      14.038           11.000
Volkswagen Golf 1.6 TDI BlueMotion  5d 5g 105hk        166.990    202.550 -35.560  
Skoda Octavia 1.6 TDI-CR-DPF Greenline  4d 6g 105hk        163.054    162.050         1.004                 785
         
Firma- og familiebiler        
Citroen C5 1.6 HDI FAP 110 Dynamique  4d 5g 110hk        200.186    182.818      17.368           13.650
Ford Mondeo 2.0 TDCi + DPF Titanium  4d 6g 143hk        280.899    236.318      44.581           35.000
Opel Insignia 2.0 CDTI Edition EcoFlex  4d 6g 130hk        238.101    189.050      49.051           38.500
VW Passat 1.6 TDI BMT Trendline  4d 5g 105hk        215.984    229.150 -13.166  
Toyota Avensis 1.8  T2 St. car 5d 6g 147hk        244.855    195.444      49.411           38.800
         
MPV        
Citroen C3 Picasso 1.6 HDI  St. car 5d 5g 110hk        134.121    128.650         5.471              4.300
Citroen C4 Grand Picasso 1.6 HDI VTR 5d 5g 110hk        204.533    181.818      22.715           18.850
Ford S-Max 2.0 TDCI Trend 5d 6g 143hk        288.672    230.518      58.154           42.700
Renault Grand Scenic 1.9 dCi Exp. 7pers 5d 6g 131hk        190.962    148.518      42.444           33.375
VW Touran 2.0 TDI Freestyle 5d 6g 140hk        244.195    261.150 -16.955  
         
Luksusbiler        
BMW Z 4 3.0  sDrive30i aut Cabriolet 2d Aut. 258hk        512.777    492.500      20.277           15.950
BMW 630 Ci 3.0   Coupe 2d Aut. 272hk    1.026.832    999.500      27.332           21.475
Audi A6 2.0 TDI Limousine  4d 6g 170hk        332.098    283.375      48.723           38.300
Mercedes C 180 2007 1.8 BE Classic  4d 6g 156hk        282.681    236.570      46.111           36.250
BMW 520d (2010-model)       411.555    291.500    120.055           94.375
         
Forudsætninger:        
Udbetaling v/ køb = 1. gangsbetaling inkl. lev. omk.        
Priser på biler er pr. 10/3-10        
Rente = 8 pct. p.a.        
Lån ved køb løber over 6 år og indfries efter 3 år.        
Leasingperiode: 3 år (36 mdr.)        
Antal km i analyse: 20.000 km om året        
Servicepriser er et skøn og kan variere.        
Værditab er beregnet med BilpriserPro.        
Lev. omk. på 3.680 kr. er indregnet i værditab.        
Leasingtilbud er indhentet hos: easyfleet.dk, Monk        
Biler A/S, BMW Financial Services, Mercedes-Benz        
Financial Services og Audi Financial Services.        
Copyright: Bilpriser.dk og Berlingske Media. Må         
citeres med tydelig kildeangivelse.        

Hele analysen kan downloades her: her