27. marts 2010 - easyfleet / Finans Nord

Bilist med grøn samvittighed
easyfleet køber CO2-kvoter, der opvejer deres bilers udledning af CO2.

Dir. Peter Lorentzen fra easyfleet tilbyder bilisterne en grøn samvittighed.
easyfleet.dk
Grøn samittighed
Opfindsomheden i bilbranchen er stor. Nu er det privatleasingselskabet easyfleet.dk, der har fundet på at købe CO2-kvoter i Malaysia for at opveje den mængde CO2, som deres kunder udleder.
En undersøgelse fra easyfleet viste for nylig, at mens de mest energirigtige biler er dyre i køb, så ser billedet helt anderledes ud, hvis man vælger at lease. I langt de fleste tilfælde kan det betale sig - også økonomisk - at vælge den grønneste løsning, når der skal leases bil. Nu skubber easyfleet yderligere til udviklingen, så forhåbentligt endnu flere sætter fokus på CO2-udledningen, når ”ny bil” står på dagsordenen, oplyser selskabet.

Cyklen er bedst, men...
"Cyklen er naturligvis altid det bedste valg set i forhold til CO2-udledningen, men den er ikke altid er et realistisk valg. Derfor er der god grund til at skubbe på motivationen for at få flest mulige til at vælge de mest energirigtige biler. Det er den bedste løsning for miljøet og ofte også for den enkeltes økonomi", siger direktør i easyfleet, Peter Lorentzen.

Ved kørsel i A-mærkede biler kommer man til at køre CO2-neutralt
Selvom det allerede nu er billigere at lease bilmærkernes grønneste modeller, så sætter easyfleet nu endnu et tiltag i søen, der skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge de grønne modeller.
-"Vælger man de A-mærkede biler, kommer man i princippet til fremover at køre CO2-neutralt. Det skyldes, at easyfleet opkøber CO2-kvoter, så vi på den måde ”dækker” udledningen fra de biler, kunderne leaser", forklarer Peter Lorentzen.

Komposteringsanlæg i Malaysia reducerer udledningen af CO2
Helt konkret støtter opkøbet udviklingen af et komposteringsanlæg i Malaysia, som reducerer udviklingen af drivhusgasser. Projektet er et såkaldt CDM (Clean Development Mechanism) projekt under Kyoto-protokollen.
"Vi ønsker, at vores opkøb ender ud i konkrete miljøprojekter, som man kan forholde sig til. Det skal gøre en reel forskel", understreger direktøren.

easyfleet betaler i begyndelsen - så er det kundens eget valg
I første omgang - fra 1.april til 1. juni - får kunder, der vælger de mest grønne biler, gratis ”dækket” CO2-udledningen, derefter kan de købe løsningen til, når de leaser bil hos easyfleet.
"Så bliver det op til kunderne at tage et aktivt valg", siger Peter Lorentzen, der lover, at man kan komme til at yde sit bidrag, uanset hvilken biltype man har behov for.
"Der er løsninger til både singlen og den store familie. Det afgørende er, at det er en A-mærket bil, man vælger. Der er ikke bidragsløsninger på andre biltyper, for vi ønsker ikke, at det skal være en form for aflad for at køre i en mere forurenende model. Derimod skal det være endnu en tilskyndelse for at vælge den mest miljørigtige model", slutter han.

Fakta:
Fra 1. april kan privatkunder, der vælger de grønneste bilmodeller i princippet kører CO2-neutralt i hele leasingperioden. Det sker, fordi easyfleet opkøber CO2-kreditter, der svarer til den udledning bilerne har. Støtten går direkte til et miljøprojekt i Malaysia.
For nye kunder, der tegner en leasingkontrakt før 1. juni 2010, dækker easyfleet hele udgiften. Herefter skal nye kunder tage et aktivt valg om, hvorvidt man vil køre CO2-neutralt i leasingperioden.
Ordningen gælder kun for A-mærkede biler.

Projektet i Malyasia:
Tiltaget støtter udviklingen af et komposteringsanlæg på Telok Sengat Palmeoliemølle i den sydlige del af Malaysia.
Oliemøllen producerer vegetabilsk olie fra palmeoliefrugter. Tidligere er de brugte frugtklaser sendt tilbage til plantagerne, mens spildevand fra rensningen af frugterne er blevet renset i en proces, der førte til udledning af metan - en drivhusgas, der er cirka 21 gange kraftigere end CO2. Projektet har flere gevinster for miljøet, da det både sikrer affaldsbehandling, reducerer brug af kunstgødning, forbedrer jordbundsforhold og eliminerer spildevandsudledningen.
Projektet er et CDM projekt (Clean Development Mechanism) under Kyoto-protokollen.

Download easyfleets analyse om besparelserne ved at vælge grønne biler her.