23. marts 2010 - Volkswagen

Rå Scirocco ude nu
Volkswagen Scirocco R har danmarkspremiere til priser fra 578.796 kr.

VW Scirocco R har haft premiere på Biler i Bella.
Volkswagen
Premiere på Scirocco R
"R" som i rå, ragnarok, robust eller raket. "R" kan skal stå for hvad som helst, men hos Volkswagen står det for sublim køreoplevelse og en garanti for rendyrkede sportsegenskaber. Danmarks allerførste Scirocco R har haft premiere på Biler i Bella.
Volkswagen har netop introduceret de 2 helt nye R-modeller Golf R og Scirocco R på det danske marked. I fin tråd med Volkswagens down-sizing princip er tidligere tiders 6-cylindrede motor skiftet ud med en hightech 2-liters, 4-cylindret TSI-turbomotor, der kan bryste sig af 265 stærke heste at gøre godt med.

En gadedreng, man kikker langt efter

Scirocco R er en gadedreng, som man vil kigge langt efter. Med sin individuelle udstråling, brede skuldre og kække smil var der allerede fra Sciroccos genkomst sidste år linet op til,  at klassen havde fået en ny fræk dreng. For Scirocco R har det hele uden at blive selvhøjtidelig, kæphøj eller overlegen. Masser af overskud (265 hk), maskuline linier ( for eksempel de brede skuldre og rammeløse vinduer), frontpartiet med de brede luftindtag og LED-lyset integreret i stødfangeren, de ekstravagante 18" fælge og de diskrete sideskørter er med til at gøre Scirocco R til en særlig oplevelse.

Indvendige lækkerier forkæler føreren

Den gode oplevelse fortsætter i Scirocco Rs indre hvor man forkæles af alulister ved indstigningen, sportssædernes optimale ergonomi og et multifunktions læderrat der ligger i hånden, som var det specialdesignet netop til dig. Det er gennemført og diskret luksus, skabt til at signalere eksklusivitet uden at det bliver plat. Med andre ord er den nye Scirocco R, rigtig go´ stil, mener importøren.

Kongediciplinen er køreegenskaberne
Det, der gør drenge til mænd er selvfølgelig kongediciplinen: køreegenskaberne. Scirocco R klarer balancegangen mellem sport og hverdag perfekt. Den glider stilfærdigt med trafikken og kan samtidig lukke adrenalin ud når lysten og strækningen dertil melder sig. Scirocco Rs 2,0 turbomotor yder fyldige 350 Nm mellem 2500 og 5000 u/min og en sænket undervogn, de brede dæk (235/40 R 18) og det elektroniske spærredifferentiale XDS bidrager alt sammen til en fuldblods køreoplevelse, der skriger på kurver og ikke lader nogen i stikken.
Scirocco R fås fra 578.796 kr. (ekskl. levering).