5. oktober 2009 - Opel

Ny Opel Astra
Mechatronic chassis og nyudviklet bagaksel til gavn for køreegenskaberne

Den nye Opel Astra er udstyret med en nyudviklet bagaksel, som bl.a. hjælper til at mindske vejstøj og øge komforten.

Opel 
På gaden i Danmark omkring nytår
I første omgang som introduceres den nye Opel Astra som 5 dørs hatchback og senere som stationcar og i version med 3 døre. Opels designere har lagt vægt på at give Astra sit egen designudtryk, så den er let genkendelig, men samtidig at vise slægtskabet til den større Insignia og kommende modeller. Billigste Astra er en 1.4 Essentia til 219.900 kr. Priserne for 1,6 Enjoy med 115 hk begynder ved 249.900 kr. Den nye 1,4 Turbo med 140 hk, der afløser den nuværende 1,8 motor i Astra, kommer til at koste 269.900 kr.
Astra er en vigtig bil for Opel. Den nuværende model udgør en tredjedel af Opels samlede salg i et segment, der står for 27 pct. af totalmarkedet i Europa. I gennemsnit sælger Opel 500.000 Astra om året.

Nye teknologier i kompaktklassen
Med den nye Astra følger en række teknologier og udstyr, der normalt ikke findes i kompaktklassen. For eksempel mechatronic chassis (mekanisk-elektronisk), hvor det er muligt at tilpasse affjedringen efter kørestil og personlige ønsker, avancerede forlygter, der tilpasser lyset til bilens hastighed og vejret, et kamera, der læser vejskilte og advarer mod utilsigtet vognbaneskift og sæder, der har fået udmærkelse af ergonomiske eksperter.

Nyt formsprog til Astra
Designet af den nye Astra bygger videre på Opels formsprog kendt fra Insignia. ”Skulpturelt design med tysk præcision”, kalder designchef Mark Adams princippet bag de nye linjer.

“Det er vigtigt for os, at hver eneste Opel har sin egen tydelige identitet. Et grundelement er vingeformen, der findes ud og inde på både Insignia og Astra, men som fortolkes på en anden måde i Astra,” siger Mark Adams, Vice President, Design, General Motors Europe.

Nyt mechatronic chassis med Watt’s link bagaksel
I forhold til de gamle Astra er akselafstanden i den nye vokset med 7,1 cm til nu 268,5 cm. Sporvidden på den nye er 154,4 cm foran og 158,8 cm bag – en forøgelse på henholdsvis 5,6 cm og 7,0 cm. Ud over bedre pladsforhold i kabinen giver det forudsætningerne for endnu bedre vejbeliggenhed. Vridningsstabiliteten i karrosseriet er forøget med 43 pct. i forhold til den gamle Astra – også et plus for køreegenskaber, vibrationer og lavt støjniveau i kabinen.

Foran har Opel Astra det velkendte McPherson ophæng med fjedre og støddæmpere, men bagtil har ingeniørerne udviklet en ny compound bagaksel med et Watts led, der ligger bag compoundakslen.

MIndre vejstøj og øget komfort
Fordelen ved ovennævnte konstruktion er bedre kontrol med baghjulene ved kurvekørsel. Tilføjelsen af et Watts led med tilhørende forbindelsesstænger gør det muligt at ændre vinklingen af fastgørelsespunkterne mellem compoundakslen og hjulophænget og at gøre brug at blødere bøsninger, hvilket hjælper til at mindske vejstøj i kabinen og øger komforten ved kørsel på ujævne veje. Populært sagt kan en større del af dækket fastholde kontakten med vejbanen, for Watts leddet med de tilhørende forbindelsesstænger forhindrer tendens til negativ camber ved hurtig kurvekørsel. Konstruktionen er kompakt og let og bibeholder de øvrige fordele ved en compound bagaksel.

Undervognen i Astra er også udviklet som et mekanisk / elektronisk chassis (mechatronic), hvor funktionen af mekaniske komponenter som støddæmpere kan styres elektronisk (systemet hedder FlexRide og er ekstraudstyr).

Også FlexRide til den nye Astra
Som på Insignia kan den nye Astra udstyres med FlexRide, hvor det er muligt at vælge hårdheden af affjedringen. FlexRide tilpasser sig løbende førerens kørestil og hastigheden gennem sving. Trykkes ”Sport” knappen ind, bliver bilens affjedring og styretøj fastere i modsætning til ”Tour”, hvor affjedringen bliver mere komfortabel. Vælger man ingen af de to indstillinger forbliver affjedringen normal som på biler uden FlexRide. I tilfælde af en undvigemanøvre skifter indstillingen i undervognen automatisk over til Sport for at øge muligheden for at føreren kan styre sig ud af en kritisk situation.

CO2 emissioner reduceret med 12 procent i gennemsnit
Motorprogrammet til Astra giver valgmulighed mellem otte motorer med ydelser fra 95 hk til 180 hk.

I forhold til den forrige generation af Astra er CO2 emissionen fra den nye Astra mindske med 12 procent. Det gennemsnitlige brændstofforbrug fra motorerne i den nye Astra opgjort efter EU-normen for blandet kørsel er 21,7 km/l for dieselmotorer og 16,4 km/l for benzinmotorerne.

Ydelsen fra dieselmotorerne rækker fra 95 hk til 160 hk. Alle kører mindst 20 km/l efter EU-normen og udleder ikke mere end 129 gram pr. kilometer. En ecoFLEX version på 1,3 liter med 95 hk kommer på markedet i første halvår af 2010. Forbruget er 23,8 km/l svarende til et CO2 udslip på 109 gram pr. kilometer.

Rækken af benzinmotorer omfatter 1,4 og 1,6 liters motorer med eller uden turbo med ydelser fra 100 hk til 180 hk. Mindste motorvarianter udleder 129 gram CO2 pr. kilometer og har et forbrug på 18,2 km/l ved blandet kørsel. Som en del af bestræbelserne på at optimere brændstofforbruget er den nuværende 1,8 liters benzinmotor med 140 hk erstattet af en 1,4 liters turbo med samme effekt, men med reduktion af CO2 udslip og benzinforbrug på næsten 18 procent.

Nye teknologier i kompaktklassen
Flere af de teknologier, den nye Astra kan udstyres med, er nye i klassen for kompaktbiler.

· Opel Eye kamera genkender vise typer af vejskilte (hastighed og overhaling forbrudt) og advarer, hvis føreren er utilsigtet er ved at forlade vejen eller vejbanen. (Lane Departure Warning)

· Ergonomiske sportssæder med 6-vejs justeringsmuligheder og 4-vejs lændestøtte. Findes til alle udstyrsvarianter. Astra er den eneete bil I sin klasse, der har modtaget anbefalingen af den uafhængige tyske organization Aktion Gesunder Rücken e.V. (Aktion for sunde rygge – kendt som AGR), der består af læger og ergonomiske eksperter.

· Astra kan udstyres med det mest avancerede lygtesystem i klassen. Systemet er bi-xenon og går under navnet Advanced Forward Lighting (AFL+). Lyset varierer efter bilens hastighed og vejrforholdene med ni forskellige indstillinger. Populært sagt bliver lyskeglen længere og smallere jo hurtigere man kører, og i regnvejr mindske lysstyrke i venstre side for ikke at blænde modkørende.

· FlexRide er en elektronisk justering af støddæmperne, hvor det fra knapper i kabinen er muligt at vælge Sport el. Tour. Vælges ingen af delene, er hårdheden af støddæmperne en mellemting mellem de to indstillinger. Vælger man Sport lyser instrumentlyset rødt, styringen bliver fastere, støddæmperne hårdere og speederen reagerer hurtigere. Det er muligt at fravælge en eller flere af disse indstillinger, hvis man for eksempel kun ønsker den fastere affjedring eller det fastere styretøj.

Astra har også to andre nyheder til kompaktklassen
· FlexFix er en indbygget cykelholder med plads til to cykler. Holderen er indbygget i bagenden af bilen og trækkes som en skuffe ud fra kofangeren – det gør det blandt andet unødvendigt at montere en ekstra nummerplade, når man kører med cykler, for nummerplade og lys følger med.

· FlexFloor er en ny type gulv med forskellige indstillingsmuligheder, så man kan tilpasse gulvhøjden og hældningen til den type bagage, man kører med.

Astra-priser:

Motor
Blandet forbrug
Pris
Essentia 1.4 (100hk) MT5
18.2 km/l
219.900
Essentia 1.3 CDTI (95hk) ecoFLEX MT6
23.8 km/l
239.900
Enjoy 1.4 (100hk) MT5
18.2 km/l
239.900
Enjoy 1.6 (115hk) MT5
15.9 km/l
249.900
Enjoy 1.4 T (140hk) MT6
16.9 km/l
269.900
Enjoy 1.6 T (180hk) MT6
14.7 km/l
289.900
Enjoy 1.3 CDTI (95hk) ecoFLEX MT6
23.8 km/l
255.900
Enjoy 1.7 CDTI (110hk) MT6
21.3 km/l
275.900
Enjoy 2.0 CDTI (160hk) MT6
20.4 km/l
ca. 340.000