30. september 2009 - Honda

Producenter tror på brint
De store bilfabrikker går sammen om opsigtsvækkende fælleserklæring om brint.

Honda Insight kunne med fordel udstyres med en brændselscelle til el-produktion.
Honda / Bilpriser.dk
Batterier ikke nok
Honda, der for nylig præsenterede den roste hybridbil Insight, har sammen med Daimler, Ford, GM/Opel, Hyundai/Kia, Renault-Nissan Alliancen og Toyota underskrevet en hensigtserklæring om elbiler med brændstofcelleudvikling og markedsintroduktion. Hensigtserklæringen viser klart, at de førende bilproducenter ikke tror på rene elbiler foreløbig, men at de tror på brugen af brint. I brændselsceller kan brint laves om til strøm uden at udlede andet end vanddampe. Man vil så i en brint-hybridbil kunne køre de første 150 km på el og resten på brint. Dermed vil rækkevidden blive tålelig. Man kan også køre med en brændselscelle fra IRD i Svendborg. Den kører på sprit, som kan købes alle vegne, og som kan opbevares uden de store problemer. De bruges allerede i elektriske motorbåde.

Bilfabrikker tror på brændselscellebiler fra 2015
Bilfabrikkerne har af flere årsager givet hinanden håndslag på at arbejde med brint:
"Disse virksomheder har opbygget et bemærkelsesværdigt know-how om brændstofcelleteknologien ogmarkerer derfor ved at underskrive dette brev et stort skridt hen imod serieproduktionen af sådanne lokalt emissionsfri køretøjer. De underskrivende automobilproducenter forventer stærkt, at et betydeligt antal  el-biler med brændstofceller vil kunne kommercialiseres fra 2015 fremover. De slutter stærkt op om idéen om at opbygge en brint-infrastruktur i Europa og på samme tid udvikle lignende koncepter af brint-infrastrukturer i andre regioner i verden, bl.a. USA, Japan og Korea som yderligere startpunkter", forklarer Honda.

Relaterede artikler
Insight til 303.580 kr.
Honda CR-Z i produktion
Intro: KIA Eco Dynamics
BMW X6 med hybridteknik