28. september 2009 - Hyundai

Rikkemai på køleren
Designere Rikkemai har peppet Hyundai i20 kraftigt op.

Designeren Rikkemai har peppet denne Hyundai i20 op.
Hyundai
Lyserøde bobler på bil
Fugl Phønix folder sig ud på køleren, og sprudlende, lyserøde bobler dekorerer siderne på den nye Hyundai i20. Det er designeren Rikkemai, der har været i gang med den kulørte pensel, og resultatet er blevet en udpræget kvindebil, der helt på linje med sko og tasker udgør den ultimative accessory for den moderne bypige.

Biler kan godt se feminine ud
”Det har været en rigtig interessant proces at udvikle denne bil. Bilen taler for sig selv, og det at forene de mange elementer, for at få den til at fremstå som den ultimative pigebil, har været både spændende og meget berigende. Vi har fået øjnene op for en verden, hvor kubik og hestekræfter sagtens kan gå hånd i hånd med et feminint touch”, siger Birgit Gjøl Nielsen, marketingchef hos Hyundai.

Bilen som det utimative tilbehør
”Man kan vel karakterisere bilen som det ultimative tilbehør, så hvorfor ikke gøre bybilledet lidt kækkere ved at sætte kulør på? Når man tænker på, hvor stor en del af ens liv der foregår i en bil, så fortjener den altså lidt ekstra opmærksomhed”, siger Rikkemai, der har nydt at arbejde med bilens former og linjer.
Den dekorerede i20 er blevet til i et samarbejde mellem Hyundai, Rikkemai og modemagasinet Elle, der vil udlodde bilen som præmie i magasinet for at fejre 1-års fødselsdag.
Bilen har masser af standardudstyr, ligesom sikkerheden er i fokus med en topplacering og maksimale fem stjerner i Euro NCAP sikkerhedstesten.

Fakta
• Hyundai ligger i dag på top fire over de mest solgte bilmærker i verden
• Hyundai i20 har maksimale 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstest
• Den dekorerede Hyundai i20 er kun produceret i det ene eksemplar, og er man blevet lun på den, kan man vinde den i en sms-konkurrence i modemagasinet Elle i oktobernummeret.
• Alle kunder har mulighed for at købe et udsnit af Rikkemai’s design til kølerhjelmen - stafferingen koster 2.500 kr. inkl. montering.