4. september 2009 - Volkswagen

BlueMotionTechnologies
Teknologier der får Volkswagens biler til at køre længere på literen

Under fællesbetegnelsen "BlueMotionTechnologies" introducerer Volkswagen dette efterår en lang række miljøvenlige modeller.

Volkswagen 
Miljøvenlig hverdagsteknologi
Målet for Volkswagen er at gøre vores miljøvenlige teknologier tilgængelige for et bredt publikum. Det er med andre ord at gøre miljøvenlighed hverdagsanvendelig. Med BlueMotionTechnologies gør Volkswagen bæredygtighed tilgængelig og anvendelig, mens der udvikles på fremtidsdrømmen om emmissionsfri kørsel.

Med Volkswagens introduktion af BlueMotion Technology modellerne er det nu mulig at tage et miljøansvar uden at skulle gå på kompromis med hverken køreglæden eller udstyrsniveauet. Det er samspillet af Volkswagens mange bæredygtige basisteknologier, som fx mellem TDI- eller TSI-motorer og DSG, kombineret med en gennemtænkt produktfilosofi, hvor man har medtaget en lang række miljøhensyn i hele produktets livscyklus -fra produktion til skrotning -, der gør miljøhensyn i Volkswagens terminologi til andet og mere end måling af CO2-udslippet. Det er samspillet mellem alle disse tiltag, der gør den virkelige forskel.

BlueMotion og BlueMotion Technology
Fælles for alle modellerne er, at de bl.a. er udstyrede med start-stop-system og genvinder bilens bremseenergi via bilens generator.

Kort fortalt adskiller BlueMotion Technology modellerne sig fra BlueMotion modellerne ved, at førstnævnte kan bestilles i stort set alle udstyrsversioner fra Trend- til highline. Alt efter model vil BlueMotion Technology modellerne blive udbudt både med TSI- og TDI-motorer og efter valg også med det populære og brændstofbesparende DSG-gear.

Følgende modeller med BlueMotion Technology er allerede introducerede på det danske marked eller bliver det i nærmeste fremtid: Golf, Golf Plus, Golf Variant, Passat og Passat Variant. Visuelt vil BlueMotion Technology modellerne bære et label på bagklappen.

Det velkendte "BlueMotion"-label betegner de Volkswagenmodeller, der løfter brændstofeffektiviteten op på et nyt niveau. Det er Volkswagens flagskibe hvad angår miljørigtig kørsel og reduceret CO2-udslip. Her har Volkswagens ingeniører arbejdet målrettet på at optimere bilernes aerodynamik, brændstoføkonomi mm. Visse begrænsninger eksempelvis i bilens udstyr er nødvendige for at opnå det efterstræbte mål: Volkswagens grønneste biler til dato.

Følgende modeller findes snart som BlueMotion:
Polo (introduceres i 2010)
Golf (introduceres efteråret 2009)
Golf BlueMotion Technology - mindre forbrug, mindre pris

Første skud på den nye modelrække i Danmark bliver introduktionen af Golf BlueMotion Technology. Bilen er udstyret med en nyudviklet 1,6-liters TDI-motor med 105 hk og optimering af undervogn, hjul og aerodynamik. Alle disse tiltag resulterer i et brændstofforbrug på 24,4 km/l. og en CO2-udledning på 107 g. pr km. Samtidig sørger et drejningsmoment på 250 Nm allerede fra 1500 omdrejninger for dynamisk og sikker kørsel. Golf BlueMotion Technology når en tophastighed på 190 km/t.

En af de vigtigste teknologier i Golf BlueMotion Technology er start-stop-teknikken. Start-stop systemet sørger for, at motoren slukkes automatisk for at spare brændstof, når den ikke behøves - fx ved rødt lys. Det sker ved at udkoble og bremse bilen helt. Når man skal køre videre, starter motoren automatisk igen.

En anden teknisk kerneinnovation er genindvindingen af bremseenergi (den såkaldte Rekuperation). Systemet fungerer således, at den energi, der genereres, når bilen bremser eller kører med motorbremse, bliver omdannet af generatoren til elektricitet og gemt i batteriet til senere brug i de elektriske systemer i bilen, som fx radioen. Derved aflastes motoren, der ikke skal drive generatoren - og der spares på en og samme tid brændstof.

Følgende tekniske tiltag foretaget på Golf BlueMotion Technology:
Friktionsoptimerede trækaksler
Sænket tomgangsomdrejningstal
Kørecomputer med gearskifteanbefaling
Dæk med optimeret rullemodstand
5-trins manuel gearkasse med længere gearudveksling i 4. og 5. gear
Særlig bund- og bagakselbeklædning

Priser fra 283.500 kr.
Golf BlueMotion Technology kan bestilles nu til levering i år, i udstyrslinjerne Trendline, Comfortline og Highline og fås fra 283.500 kr.

Dette svarer til en besparelse på 2.750 kr., sammenlignet med en Golf 2.0 TDI m. 110 hk, der kører 22,2 km/l.